19. oktober 2019
- Jeg er så glad, at jeg kunne løbe hjem til Køge, udbrød Aqbal Osmanzai efter præmieoverrækkelsen. Foto: Mind Your Own Buisness
gallery icon

Se billedserie

- Jeg er så glad, at jeg kunne løbe hjem til Køge, udbrød Aqbal Osmanzai efter præmieoverrækkelsen. Foto: Mind Your Own Buisness
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drenge vinder fornem iværksætterpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drenge vinder fornem iværksætterpris
Opdateret 12. juni 2019 kl. 11:31
Køge Onsdag - 12. juni 2019 kl. 08:11
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 25. maj var en stor dag for ni drenge fra lokalområdet omkring Karlemoseparken, da det var kulminationen på et langt forløb, hvor drengene har arbejdet stenhårdt på at udvikle en innovativ idé omkring mobile opladerstationer i virksomheder og udvikling af tilhørende hjemmeside og APP.

Drengene var oppe mod syv andre mikrovirksomheder fra hele landet, som alle havde gennemgået et forløb på otte måneder, som en del af Mind Your Own Business (MYOB) program, der sigter imod at gøre unge til iværksættere.

Da drengene spændte sad i salen den lørdag og ventede på at skulle præsentere deres mikrovirksomhed og deres forløb, havde de ikke regnet med at vinde hovedprisen, men drømte om det. Da de fik den første pris for »størst økonomisk vækstpotentiale«, troede de ikke, at de stadig var med i hovedkonkurrencen, men de kom, så og sejrede og løb i sidste ende med begge priser.

Udover den fine pris, fik drengene stor ros af dommerkomiteen. Om Farge sagde dommerne:

»Mind your own Business 2019 æresprisen går til en mikrovirksomhed, hvis ambitionsniveau har været højt fra starten. Mikrovirksomhedens produkt bevæger sig i et kæmpe marked og drengene har formået at ramme en bred målgruppe, der alle kan have gavn af deres produkt. Til trods for det kæmpe marked, har drengene startet lokalt, hvilket er klogt forretningstræk, da deres lokale forankring kan danne grundlag for en bæredygtig virksomhed. Mikrovirksomhedens produkt er så indlysende, at man efterfølgende sidder med en misundelig fornemmelse over, at man ikke selv fik den ide. Det er et produkt, som vi alle har brug for i løbet af dagen. Det er uden tvivl en mikrovirksomhed med et kæmpe potentiale«.

Da drengene skulle hjem fra awardshowet hos Boston Consulting Group (BCG) fik glæden og stoltheden hos drengene frit løb - for eksempel udbrød Aqbal Osmanzai spontant:

- Jeg er så glad, så jeg kunne løbe hjem til Køge!

Da drengene kom til Køge, gik turen til McDonalds og siden hoppede alle i Køge havn i en spontan fejring af sejren.

15-årige Kajhan Gulabzoi udtaler følgende om projektet:

- De her otte måneders samarbejde har været helt fantastiske. I starten var der meget fjol og ballade, men det fik vi heldigvis taget stilling til. Jeg synes, at det har krævet meget hårdt arbejde og knofedt, end jeg havde forestillet mig. Der har været mange op- og nedture, men vi har holdt hovedet koldt og har haft et fantastisk team, der hjalp os igennem de hårde perioder. For at starte en virksomhed kræver det hårdt arbejde og meget tid, så hvis man ikke er engageret eller har troen på det, er det meget svært. Ud fra de her otte måneders samarbejde har jeg både lært noget fagligt og personligt. Som sagt, har jeg lært, at det kræver hårdt arbejde at starte en virksomhed op, jeg har lært, at man skal have mange kontakter og forbindelser, så man hurtigere og nemmere kan få sponsorer. Personligt har jeg lært en masse nye dejlige mennesker at kende.

I forløbet med udviklingen af Farge, stiftede de unge bekendtskab med mange frivillige såkaldte »Venture piloter«, som for eksempel er virksomhedsejere, ledere, HR folk, jurister og iværksættere, der alle har valgt at give deres kostbare tid til unge mennesker med en iværksætter i maven.

Venture pilot Jan Drøscher, der er ejer af Censea Consulting i Køge, udtaler om forløbet:

- I de sidste ni-ti måneder har jeg haft fornøjelsen at være venturepilot for mikrovirksomheden Farge. Det har været en spændende og lærerig proces. Det har været en rejse, hvor en ide er blevet til et produkt, som har sin berettigelse og som kan skabe en sund virksomhed. Det at få lov at arbejde med unge mennesker, som er interesseret i at opbygge en virksomhed og få lov at lære dem lidt om virksomhedsdrift har været en gave for mig. Jeg har lært meget om ledelse og det at få unge mennesker til arbejde sammen.

Projektleder Ibrahim Øksum siger:

- Det har været en fornøjelse at følge drengenes forløb fra ideudvikling til at stifte en forening til at fremlægge til netværksmøde foran 50 virksomheder. Drengene har fået et indblik i hvad det vil sige at stifte en virksomhed, herunder økonomi, markedsføring, salg og kontraktindgåelse. De har fået en masse viden og kompetence, som de kan bruge i deres uddannelse og arbejdsliv senere. For mig er det vigtigste, at de unge får muligheden for at udvikle deres kompetencer og får øjnene op for, hvilke forskellige retninger for uddannelse og arbejdsmuligheder der er.

Arbejdet med Farge er ikke slut. Der ligger nogle aftaler i støbeskeen med forskellige virksomheder. Drengene er optaget på akademiet hos MYOB, som starter i slutningen af august. Det er herefter meningen, at drengene skal videreudvikle deres virksomhed. I det videre forløb er formålet, at de erhverver flere kompetencer ved forsat at deltage i de ugentlige møder med venture piloterne samt ved deltagelse i camps hos MYOB.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk