18. august 2019
Rikke Jensen og Jimmy Duevang byder på lækker dansk mad til en overkommelig pris i det nye spiseri i Sct. Gertrudsstræde. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Rikke Jensen og Jimmy Duevang byder på lækker dansk mad til en overkommelig pris i det nye spiseri i Sct. Gertrudsstræde. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De Luxe spiseri åbner i Sankt Gertrudsstræde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De Luxe spiseri åbner i Sankt Gertrudsstræde
Køge Onsdag - 21. august 2018 kl. 08:43
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lækre danske småretter med et twist til en overkommelig pris er konceptet, når kokken Jimmy Duevang i uge 35 åbner »Duevangs De Luxe Spiseri & Catering« i Sankt Gertrudsstræde. Overtagelsen af den lukkede Restaurant Stiganns lokaler skete i juli - og pludselig fik kokken og hans kæreste Rikke ekstra travlt.

- Det er gået rigtig stærkt. Vi fik nøglerne til restauranten for en måneds tid siden og har knoklet lige siden, konstaterer Jimmy Duevang.

Han drev i en årrække Restaurant Horisonten på Køge havn, men måtte lukke forretningen under finanskrisen. Kunderne har dog ikke glemt ham og kokken har allerede fået de første tilkendegivelser fra kunder, der glæder sig til, at »ham fra Horisonten« vender tilbage til Køge.

De seneste fire år har parret haft Spisehuset Duevang i Præstø, men de har appetit på mere - og det kommer nu sultne Køgeborgere til gode. I disse dage arbejder de to nærmest i døgndrift for at bliv klar til åbningen i lokalerne, som udover restauranten har et selskabslokale med plads til cirka 70 spisende gæster.

- Vi håber da, at mange har lyst til at holde den runde fødselsdag, bryllup, konfirmation eller begravelse hos os, siger Jimmy Duevang.

I første omgang bliver uge 35 - Køge Festuge - en »testuge«, hvor alle børnesygdommme gerne skal overstås. Tirsdag den 4. september er det så alvor - her glæder Jimmy Duevang sig til at byde gæsterne indenfor i Spiseriet, hvor der er plads til alle og hvor der bydes på god mad til en fornuftig pris.

- Det bliver små, lækre retter og menuen kan tilpasses den enkelte. Måske har konen lyst til to-tre retter, mens manden har appetit til fire-fem stykker. Det bliver et overskueligt menukort med cirka ni retter, som skifter i takt med årstiden. Det bliver holdt helt nede på jorden. Gode, gedigne retter. Alle kan være med og alle er velkomne - jeg vil hellere have, at folk kommer to-tre gange om ugen end én gang om måneden. Man kan både komme til aftensmad og til frokost - og man kan komme i sit arbejdstøj, hvis det passer bedst.

Frokostbordet vil bestå af klassisk smørrebrød - dog i en genopfundet, moderne variation.

- Det kan være bøf med et twist eller gratineret blomkål med rejer på surdejsbrød. Sådan noget vi danskere godt kan lide til frokost, fortæller Jimmy Duevang. Han garanterer, at alle retter bliver lavet af helt friske råvarer. Udover frokostmenuer får Spiseriet også en »signaturmenu«, som Jimmy Duevang dog endnu ikke vil løfte sløret for.

- Vi lægger op til råhygge. Det bliver sjovt og spændende at vende tilbage til Køge. Der er sket rigtig meget med byen, men jeg er sikker på, at folk stadig gerne vil have noget god mad uden at få et chok, når de får regningen, siger han med et smil.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk