13. december 2019
De 70 tilhørerer fyldte godt op i Herfølge Sognegård.
gallery icon

Se billedserie

De 70 tilhørerer fyldte godt op i Herfølge Sognegård.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chefpsykolog med opsang til mænd: Lyt til konen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chefpsykolog med opsang til mænd: Lyt til konen
Køge Onsdag - 20. november 2019 kl. 13:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alt for få mænd lytter til signaler fra deres krop og alt for få søger læge i tide. Med et glimt i øjet sluttede den kendte chefpsykolog Svend Åge Madsen sit foredrag i Herfølge Sognegård tirsdag aften af med sit bedste råd:

- Lyt til konen, lød det.
Herfølge Menighedsråd var arrangøren af det særdeles velbesøgte foredrag, der - måske tilfældigvis - blev afholdt på Mændenes Internationale Kampdag. Svend Åge Madsen leverede et spændende og tankevækkende foredrag om mænds situation i al almindelighed og specifikt med fokus på mænds helbred.

Med tør statistik, tal, humor og et glimt i øjet tog Svend Åge Madsen de cirka 70 tilhørere med på en rejse, hvor der var en opsang til mænd og til det danske sundhedsvæsen.

Mænd lever kortere tid end kvinder, mænds helbredelse er lavere og dødeligheden er større uanset hvilke sygdomme man kikker på sagde Svens Åge Madsen og viste statistikker for kredsløbssygdomme, psykiske lidelse, kræft, selvmord - ja selv for gruppen af »andre sygdomme« er mænds helbredelse dårligere end kvinders og dødeligheden højere, konstaterede aftenens foredragsholder.

- I de fleste blade, som kvinder læser, er der ofte lagt en historie ind om sygdom og helbredelse. Hvor ser vi en sådan historie i de blade, mænd læser, spurgte aftenens foredragsholder retorisk, mens projektoren fremviste en stribe sports-, motor- og teknikblade, som alle i forsamlingen kunne nikke genkende til. Magasinerne var støvsuget for sundhedsvidenskabelige artikler, hvorfor mænd heller ikke får indsigt i sygdomme og sygdomsforløb på lige vilkår som kvinder, var foredragsholderens pointe.

Kvinder og mænd er forskellige, og det skal sundhedsvæsenet også tage højde for, når de taler med mænd. Kvinden er specialist i at tale om »hvordan vi har det«, mens manden ofte er stum, når talen kommer til »parforholdets tilstand«. En påstand der vakte genkendelige smil og nikken i salen, der for 80 procent vedkommende bestod af mænd.

Svend Åge Madsen understregede at han malede med den brede pensel, og at der selvfølgelig var nuancer indenfor begge køn. Samtidig glædede han sig over, at mange unge mænd i dag tager barselsorlov og del i deres børns opvækst. Samtidig fremhævede han mange nye mødesteder for mænd - eksempelvis Mænds Mødested på Stevns. Mænd har brug for arenaer, hvor de kan mødes og tale sammen, pointerede chefpsykologen.

Det var en tilfreds Ulrich Pade fra Herfølge Menighedsråd, der rundede aftenen af med stor tak til foredragsholderen og med stor applaus fra forsamlingen, der bestemt havde fået stof til eftertanke med hjem på Mændenes Internationale kampdag.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk