26. maj 2019
Børnefamilierne kan roligt sætte et sotrt X i kalenderen den 3. og 4. maj, når Ølby Festivalen løber af stablen.
Børnefamilierne kan roligt sætte et sotrt X i kalenderen den 3. og 4. maj, når Ølby Festivalen løber af stablen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnefamilier - sæt X i kalenderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnefamilier - sæt X i kalenderen
Køge Onsdag - 17. april 2019 kl. 10:05
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort program er klar til Ølby Festivalen 2019. Festivalen er to dage spækket med aktiviteter og oplevelser for hele familien - de mindste, de unge, de voksne og de ældre.

- Sæt derfor et stort kryds i kalenderen den 3. og 4. maj, lyder opfordringen.

Det er andet år i træk, at forretninger, foreninger, private og lokale virksomheder er gået sammen om at arrangere to festlige, farverige dage i Ølbycentret. Stort set alt er gratis, og der er masser at opleve for hele familien.

Festivalen åbnes med en officiel velkomst ved Lissie Kirk (A), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter musikken spiller op til et festligt børne- og ældreoptog igennem Ølbycentret. Her vil mange af de lokale børnehave- og sfo-børn samt de yngste skoleelever gå med.

Derefter vil alle aktiviteterne drypvis gå i gang. Der er blandt andet skattejagt, børneworkshop med Kaptajn Skrald, klovnerier, ansigtsmaling, E-sport og gaming, fodbold, boksning, skating, DJ's og musik, yoga, grill og ølsmagning, smagsprøver på lækkerier og snacks fra forskellige lande, litteratur-workshop, fotoudstilling samt rundvisning, kor og planteskole i kirken.

For de unge er der også særlige vejledningscafeer, hvor du kan få hjælp og rådgivning om fx uddannelse, bolig og økonomi - og ETK vil stå klar med information og vejledning om Køges nye affaldssortering.

Derudover er der loppemarked, tøjbyttemarked og kunsthåndværkermarked, ligesom du kan nyde forskellig slags dans og koncerter med lokale bands. Alt er gratis, på nær Køge Svømmelands filmaktivitet: se gyserfilmen Dødens Gab fra en badering.

Det er således to dage spækket med spændende aktiviteter fra morgen til aften og for enhver smag.

- Helt i festivalens ånd er det et unikt og mangfoldigt samarbejde mellem mange forskellige interesser, nationaliteter og kulturer, hvor alle bakker op og bidrager til festlighederne. En fantastisk proces, hvor vi i fællesskab har skabt et både stort og alsidigt program. Det lokale engagement og begejstringen for festivalen er med til at styrke sammenholdet på tværs - og alt sammen med Ølbycentret som et trygt og rart samlingspunkt, siger Rikke Willesen fra Dansk Center og Integration (CDI).

Se det fulde program på www.ølbyfestivalen.dk.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk