14. oktober 2019
Køge Museum råder over i alt tre ældresimulator-dragter, som kan prøves alle hverdage i efterårsferien i tidsrummet 12.30 til 14.30.
Køge Museum råder over i alt tre ældresimulator-dragter, som kan prøves alle hverdage i efterårsferien i tidsrummet 12.30 til 14.30.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv 7000 år ældre i efterårsferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv 7000 år ældre i efterårsferien
Køge Onsdag - 10. oktober 2019 kl. 09:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det føles at blive gammel? At have problemer med øjne, ører og led? Det kan du opleve på egen krop alle hverdage i efterårsferien på Køge Museum, når museet stiller uret 7.000 år tilbage i tiden. Mange af os kan nok ikke helt sætte os ind i, hvordan det føles at blive gammel. Hvordan det føles at se og høre dårligt. Eller hvordan det føles at blive stiv i leddene og have problemer med at lægge- eller sætte sig ned. Men på Køge Museum i efterårsferien kan du opleve netop dette på egen krop, når museet lader de besøgende prøve en ældresimulator-dragt, udlånt af Videnscenter for Velfærdsteknologi.

Til arrangementet vil uret blive stillet 7.000 år tilbage i tiden. Til dengang hvor kalenderen sagde »Jægerstenalder«, og hvor begreber som pension og hjemmehjælper endnu ikke var opfundet. Her vil man som besøgende blive udfordret i en række forskellige jæger-samleraktiviteter, og på egen krop mærke, hvordan det føltes at være gammel.

Selve aktiviteten tager sit afsæt i Strøby Egede-graven, der i dag er udstillet på Køge´Museum. Heri er i alt otte personer gravlagt. Én af disse er en kvinde, der anslås at være blevet omkring 45 år, inden hun døde.

- I Jægerstenalderen var 45 år lidt af en alder. Da hun døde var hun fuldstændig nedslidt. Hendes tænder var slidt til gummerne, og hun var stærkt plaget af slidgigt. Det er således hende, ældredragterne skal repræsentere, fortæller arkæolog og faglig leder på Køge Museum, Kristoffer Buck. Formålet med arrangementet er at lade de besøgende opleve historien på egen krop.

Køge Museum råder over i alt tre ældresimulator-dragter i forskellige størrelser, som kan prøves alle hverdage i efterårsferien i tidsrummet 12.30 til 14.30. Dog skal man være opmærksom på, at man skal være minimum 155 cm og maksimum 185 cm for at kunne prøve dragterne.

Billetter er inkluderet i museets almindelige entrépris med iPad-guide eller kan købes særskilt.

- Man skal forvente, at man har dragten på i omegnen af fem til ti minutter ad gangen, fortæller Event Manager på Køge Museum, Kristoffer Jensen.

Eventuelle købproblematikker vil blive løst med simpel tidsopskrivning.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk