12. august 2020
De fire barstole var der stadig, konstaterede en glad Poul Hamhoff. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

De fire barstole var der stadig, konstaterede en glad Poul Hamhoff. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barstolene ventede på Poul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barstolene ventede på Poul
Opdateret 01. maj 2020 kl. 15:24
Køge Onsdag - 01. maj 2020 kl. 14:47
Af Henrik Førby jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Poul Hamhoff fra var første mand på pletten, da Røde Kors fredag klokken 12 genåbnede sin genbrugsbutik i Ølby Center. På grund af faren for corunussmitte har butikken været lukket siden 12. marts og pensionisten fra Solrød havde en ganske bestemt mission, da det igen var muligt at gå på jagt efter gode tilbud.

- Før lukningen havde jeg kig på fire barstole, men de lukkede butikken, inden jeg fik mig taget sammen til at købe dem, fortalte Poul Hamhoff i minutterne op til genåbningen.

Så snart døren blev åbnet styrede han derfor målrettet ned i lokalet og fandt huirtigt frem til den lille stabel af sorte barstole.

- De er der stadig! udbrød han med et stort smil og stillede villigt op til et foto.

Lukningen af Røde Kors' genbrugsbutikker betyder mistet indtjening til Røde Kors' aktiviteter herhjemme og ude i verden. Derfor er glæden stor over nu igen at åbne butikkerne.

Det var et glad medlem af butiksudvalget Mona Hansen, der sammen med sine frivillige »kolleger« bød velkommen tilbage,

- Det er dejligt. Vi har knoklet de seneste 14 dage for at blive klar til genåbningen. alle varer har været nede af hylderne og alt er tørret af, fortalte hun.

Ganske vist er butikken nu genåbnet - men det er andre forhold de 32 frivillige og kunderne er vendt tilbage til. I butikken gælder således de almindelige retningslinjer om at holde afstand, der er håndsprit til rådighed for kunderne og der lukkes maksimalt 15 kunder ind ad gangen. Det maksimum kom man hurtigt tæt på i minutterne efter genåbningen - til glæde for Mona Hansen.

- Det har været lidt underligt. Vi medlemmer af butiksudvalget har jo været her for at sortere i de ting, der kom ind, men det har været mærkeligt ikke at kunne hilse rigtigt på hinanden og der har været folk forbi, som gerne ville ind i butikken. Vi er spændte på, hvordan det går. De næste 14 dage begrænser vi åbningstiden til 12 - 16 mandag til fredag, 10-14 om lørdagen og 11 - 14 den første søndag i måneden. Så må vi se, lød det fortrøstninsfuldt fra Mona Hansen.

2019 var et fantastisk år for Røde Kors' genbrugsbutikker. Røde Kors' genbrugsforretning omsatte for 218 millioner kroner i 2019. Omkostninger i butikker og til supporten fra centralt hold for eksempel centrene og butikssupport var 145 millioner kroner. Derved har Røde Kors-butikkerne skabt et fantastisk resultat på 73 millioner kroner i 2019 til Røde Kors' hjælpearbejde. Det er en stigning på 21 procent på bundlinjen fra 2018 til 2019.

- Det er et fuldstændig fantastisk resultat, vi er meget stolte af. Og det kommer af de frivilliges handlekraft, evne til at innovere, skabe nyt, nye fællesskaber og salgskanaler, siger chef for genbrugsbutikkerne, Tina Donnerborg.

Siden nedlukningen af Danmark har Røde Kors' 240 genbrugsbutikker i hele landet været lukket. Og det kan få konsekvenser for organisationens arbejde fremadrettet og evnen til at agere hurtigt i katastrofer. Derfor er det med stor glæde, at Røde Kors nu genåbner butikkerne, konstaterer organisationen.

- Det er fantastisk, at vi nu igen kan invitere kunderne ind i butikkerne, siger chef for genbrugsbutikkerne, Tina Donnerborg.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk