16. december 2018
Udvalgsformand Anders Ladegaard Bork (DF): - Vi skal finde besparelserne på en begavet og fremsynet måde. Foto: Simon de Visme
Udvalgsformand Anders Ladegaard Bork (DF): - Vi skal finde besparelserne på en begavet og fremsynet måde. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Analyser skal lede til kulturbesparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyser skal lede til kulturbesparelser
Køge Onsdag - 04. december 2018 kl. 14:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med besparelsen på 1,15 millioner kroner i næste års kultur- og idrætsbudget kom Køge Kommunes politikere i efteråret ikke helt i mål med de nødvendige besparelser i de kommunale budgetter. De vedtog derimod at lade det være op til fagudvalget at finde de sidste millioner, skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

På kultur- og idrætsområdet skulle der findes yderligere godt 2,1 millioner kroner i årene 2020 til 2022. Derfor holdt Kultur- og Idrætsudvalget den 26. november et »minibudgetseminar«, hvor økonomien blev gennemgået med tættekam.

- Vi har haft en rigtig god proces, hvor vi har været ude i alle hjørner af økonomien på kultur- og idrætsområdet, og i første omgang har vi bestilt en række analyser i forvaltningen. Det er utroligt vigtigt, at vi finder intelligente løsninger på vores økonomiske udfordringer, siger Anders Ladegaard Bork, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune.

Der er således lagt op til, at analyserne blandt andet ser på, hvordan kultur- og idrætsområdet dels kan blive bedre til at tjene penge, dels kan reducere omkostningerne ved en smartere løsning af opgaverne. Der er endnu ikke sat adresse på de nye besparelser, og forventningen er, at det først kommer til at ske i løbet af foråret.

- Det er aldrig sjovt at skulle spare, så jeg synes, at vi skylder vores brugere og borgere, at gøre det på en begavet og fremsynet måde. Derfor skal vi selvfølgelig også undersøge, hvad vi kan gøre, som ikke går ud over de mange gode tilbud til borgerne. Besparelser vil jo altid kunne mærkes et eller andet sted, men ved at vi forholder os proaktivt til opgaven, undgår vi forhåbentligt også at skulle have gang i et nyt sparekatalog til næste år, slutter Kultur- og Idrætsudvalgets formand, Anders Ladegaard Bork.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk