7. december 2019
Borgmester Marie Stærke (S) overrakte frivillighedsprisen til Solveig Nyenstad og Rune Frederiksen.
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Marie Stærke (S) overrakte frivillighedsprisen til Solveig Nyenstad og Rune Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets integrationspriser uddelt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets integrationspriser uddelt
Køge Onsdag - 29. november 2019 kl. 11:19
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved en festlig ceremoni blev årets integrationspriser overrakt til hhv. virksomheden »Karlsvognen«, der modtog erhvervsprisen for blandt andet at sikre varigt arbejde til en række medarbejdere, og til Solveig Nyenstad og Rune Frederiksen, der i fællesskab modtog frivillighedsprisen for deres mangeårige vedholdende og livsændrende frivillige arbejde i Borup. Det oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Der var stor ros fra borgmester Marie Stærke til de nominerede frivillige og virksomheder, der dagligt gør en stor indsats for at fremme integrationen i Køge Kommune.

Der er ingen tvivl om, at der hver dag bliver leveret en kæmpe indsats for at styrke integrationen blandt frivillige, foreninger og virksomheder i Køge Kommune. Det var dette stykke vigtige og til tider usynlige, der blev hyldet, da årets integrationspriser blev uddelt ved et festligt arrangement med stort fremmøde på Center for Dansk og Integration (CDI) i Ølbycentret den 28. november, konstaterer kommunen.

I alt ni kandidater var indstillet til de to priser - fem til frivillighedsprisen og fire til erhvervsprisen.

- Integrationsprisen giver en unik mulighed for at skabe opmærksomhed omkring disse mange gode og positive eksempler. Priserne understreger, at vi i Køge Kommune mener, at initiativer og tiltag, der fremmer integrationen, er værd at belønne. Og for mig personligt er det fantastisk dejligt at kunne være med til at hædre og hylde en række personer og virksomheder, der har lagt et helt ekstraordinært engagement for dagen - et engagement, der fremmer inklusion og medborgerskab, sagde borgmester Marie Stærke, inden hun løftede sløret for vinderen af årets erhvervspris.

Vinderen, firmaet Karlsvognen - en mindre familieejet virksomhed, der udlejer lette skurvogne til private og virksomheder - har i samarbejde med Køge Kommune været aktiv i forhold til at ansætte flygtninge. Karlsvognen har gennem de seneste to år haft stor succes med at integrere borgerne såvel i firmaet som i det danske samfund.

- Med sin indsats er firmaet ikke bare med til at bane vejen til arbejdsmarkedet for integrationsborgere fra Køge, men virksomheden er også med til at sikre, at integrationsborgerne opnår en god forståelse for og en varig tilknytning til det danske arbejdsmarked, fastslog Marie Stærke.

Frivilligprisen blev overrakt af integrationsrådets formand, Dennis Hedegaard. Han indledte med at takke alle de nominerede kandidater til prisen for deres kæmpe indsats for integration:

- Det har været næsten umuligt at vælge en vinder - I gør alle en meget konkret forskel i hverdagen for utrolig mange mennesker og har en uvurderlig betydning for hele vores lokalsamfund, fortalte Dennis Hedegaard.

Vinderne af frivillighedsprisen 2019 - Solveig Nyenstad og Rune Frederiksen - har begge været indstillet til frivillighedsprisen i tidligere år og har i mange år utrætteligt hjulpet flygtninge i de midlertidige boliger i Borup: Rune med råd, vejledning og praktisk hjælp i alle former og Solveig med at arrangere fællesspisninger, ture ud i naturen, lektielæsning, praktikpladser m.v.

- I er unikke, I gør det af jeres gode hjerte - og det er derfor en stor glæde på vegne af Integrationsudvalget at overrække dette års frivilligpris til jer, sagde Dennis Hedegaard.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk