22. november 2019
Ny Vesthavn i Kalundborg blev afleveret til Kalundborg Havn den 15. marts i år, men havneudvidelsen er endnu ikke taget i brug på grund af alvorlige fejl. Foto: Ulrik Reimann
Ny Vesthavn i Kalundborg blev afleveret til Kalundborg Havn den 15. marts i år, men havneudvidelsen er endnu ikke taget i brug på grund af alvorlige fejl. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldgift om skader på ny havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldgift om skader på ny havn
Kalundborg - 09. oktober 2019 kl. 16:01
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Havns nye havneafsnit Ny Vesthavn er fortsat ude af drift, da det indtil videre er konstateret, at 25 ankerstænger ud af 345 er knækket. Ankerstængerne har som funktion at holde kajvæggen på plads, og derfor er det et alvorligt problem, at de er knækket.

- De knækkede ankerstænger betyder, at kajen ikke må belastes, og derfor må skibe ikke anløbe den nye havn, oplyser havnedirektør Bent Rasmussen og havnens bestyrelsesformand Martin Schwartzbach (DF).

Der har været foretaget en række tekniske undersøgelser, så man er helt sikker på at finde grunden til, at ankerstængerne er knækket. Desuden er det vigtigt at finde ud af, om der er flere ankre end de nu opdagede, som er knækket, og ikke mindst få belyst om der er risiko for, at endnu flere ankre vil knække.

Hver en sten bliver vendt. Det vil blandt andet sige, at stålet fra ankerstængerne er undersøgt hos rette institut, som har undersøgt stålet for blandt andet legering, materialesammensætning og trækprøvning. Ligeledes er monteringsproceduren gennemgået, og i øvrigt har hele kvalitetssikrings-materialet været gennemgået.

Kalundborg Havn har på nuværende tidspunkt ingen mistanke om geotekniske problemer, for eksempel i form af sætninger i undergrunden.

- De endelige svar på vore undersøgelser foreligger nu, og med baggrund i disse resultater og drøftelser med de involverede i sagen må vi konstatere, at det er nødvendigt at rette henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed for at få syn og skøn på sagen i henhold til reglerne herfor, oplyser havnedirektør Bent Rasmussen.

Parterne er uenige om, i hvilket omfang de konstaterede skader skal henføres til montagen/materialefejl eller projektfejl. Da det indtil videre ikke har været muligt at opnå enighed herom, er skønsbegæringen nødvendig med henblik på bevissikring til en eventuel senere voldgiftssag. Desuden er det nødvendigt hurtigst muligt at få fastlagt nødvendige og tilstrækkelige afhjælpningsforanstaltninger således, at Kalundborg Ny Vesthavn kan ibrugtages som forudsat.

Sagen varetages for Kalundborg Havn af advokatfirmaet DLA Piper Denmark.

- Vi håber, at der kan blive tale om et relativt hurtigt forløb, da der allerede foreligger en række resultater af undersøgelser, og andre er igangsat. Det står dog klart, at det desværre kommer til at tage tid, siger havnedirektør Bent Rasmussen.

Det har betydet tabte indtægter for Kalundborg Havn, at Ny Vesthavn ikke er taget i brug som planlagt, men havnen forventer på nuværende tidspunkt ikke at blive ramt økonomisk. Havnen forventer således at få dækket såvel reparationsomkostningerne som de tabte indtægter.

Det ligger allerede nu fast, at entreprenørens all risk-forsikring, som dækker skader på byggeriet og som også dækker underleverandører og bygherre, kommer til udbetaling med en sum på op til 15 millioner svenske kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk