15. november 2019
I mere end ti år har det været en fast tradition, at i efterårsferien så presser spejderne i Eskebjerg æbler. I år var ikke en undtagelse, og der var fuldt hus ved spejderhytten søndag eftermiddag, da der blev sat gang i æblepresserne. Gæsterne fik serveret friskpresset æblemost og æblekage, og mange liter most blev i løbet af eftermiddagen fyldt på flasker. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

I mere end ti år har det været en fast tradition, at i efterårsferien så presser spejderne i Eskebjerg æbler. I år var ikke en undtagelse, og der var fuldt hus ved spejderhytten søndag eftermiddag, da der blev sat gang i æblepresserne. Gæsterne fik serveret friskpresset æblemost og æblekage, og mange liter most blev i løbet af eftermiddagen fyldt på flasker. Foto: Mie Neel
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Spejdernes æblepressedag er en tradition i Eskebjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Spejdernes æblepressedag er en tradition i Eskebjerg
Kalundborg - 20. oktober 2019 kl. 19:35
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det begyndte i det små med at spejderlederne fra KFUM Spejderne i Eskebjerg mødtes ved spejderhytten på Eskebjerg Strandvej og pressede indsamlede æbler til æblemost.

Det viste sig imidlertid snart, at der var stor interesse i lokalområdet for at være med, og siden da er det blevet en fast tradition i efterårsferien, at man mødes ved hytten med sine æbler og tager hjem med friskpresset most.

I år var ingen undtagelse, og der var fyldt godt op på parkeringspladsen ved spejderhytten søndag lige over middag.

- Det er 11. år at vi holder en dag med æblepresning, og folk er rigtig gode til at bakke op om arrangementet, fortæller spejderleder Berit Olsen.

Spejderne stillede om fire forskellige æblepressere. En helt moderne en af slagsen, samt tre ældre modeller. Berit Olsen har en personlig andel i de sidstnævnte.

- De gamle æblepressere stammer hjemme fra min mormor og morfar. De havde selv lidt æbletræer, og brugte presserne til at lave æblemost. De er sjove især for børnene at prøve at arbejde med, og de har deres egen charme, mener hun.

Det er dog også hårdt arbejde at bruge de tre gammeldags æblepressere, der alle fungerer ved håndkraft, hvorfor den mere moderne æblepresser er populær.

Her køres æblerne først igennem en kværn, der snitter dem i fine stykker. Derefter kommer de ned i selve æblepresseren, hvor en stor ballon der pustes op af vandtryk maser al saften ud af æblerne.

- Med gode søde æbler, kan den næsten komme op på at presse otte deciliter most ud af et kilo æbler, fortæller Berit Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk