18. november 2019
Eleverne var helt i hopla, da robotterne blev  sluppet løs på gulvet.
gallery icon

Se billedserie

Eleverne var helt i hopla, da robotterne blev sluppet løs på gulvet.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Elev-robotter blev sluppet løs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Elev-robotter blev sluppet løs
Kalundborg - 07. november 2019 kl. 15:20
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gørlev Hallen har de sidste tre dage været fyldt med 400 elever fra 5. klasser i Kalundborg Kommune, som har arbejdet med robotter.

Det sluttede med robotshow torsdag. Det er et del af den nye naturfagstrategi i kommunen.

- Kalundborg Kommune skal holde inspirerende events for især mellemtrinet, da det er på det tidspunkt flere mister interessen for naturfag, forklarede Büsra Koca fra Børn, Læring og Uddannelse i Kalundborg Kommune.

Kalundborg Kommune samarbejder med Copenhagen Technologies om arrangementet.

Lærer Joan Balling var afsted med to elever fra 5. klasse på Sejerø Skole.

- Det er et godt koncept, så jeg håber, at de gør det til næste år. Mine elever har især glædet sig til konkurrencen i dag, sagde hun.

Midt i hallen var der lavet en arena, hvor alle robotterne blev samlet. Fem elever er fælles om en robot.

Omkring arenaen var eleverne samlet, og så gik showet ellers i gang.

Først var der et lysshow, hvor robotterne blinkede i forskellige farver, og lyset blev slukket, så det så sejt ud. Nationalmelodien blev også spillet af robotterne.

I konkurrencerne skulle robotterne først sprænge balloner og derefter fjerne affald.

Børnene fulgte med på sidelinjen med stor iver, og heppede på deres »egen« robot.

Med på sidelinjen var også Kristine Vesterskov Olsen (S) og Thomas Malthesen Hiorth (SF) fra børn og familieudvalget, som var begejstrede.

- Det giver både læring og noget socialt, sagde Kristine Vesterskov Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk