16. september 2019
Det er den 15-årige Olympia Engsvang Nielsen, der er blevet betroet hovedrollen som Pippi. Instruktør Klaus Ødegaard fortæller, at hun har fyldt rollen ud med engagement, energi og charme. Foto: Søren Hansen
gallery icon

Se billedserie

Det er den 15-årige Olympia Engsvang Nielsen, der er blevet betroet hovedrollen som Pippi. Instruktør Klaus Ødegaard fortæller, at hun har fyldt rollen ud med engagement, energi og charme. Foto: Søren Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdens stærkeste pige er kommet til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens stærkeste pige er kommet til byen
Opdateret 15. august 2019 kl. 15:13
Kalundborg - 15. august 2019 kl. 15:08
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I morgen aften, fredag, kan man møde verdens stærkeste og måske rigeste pige, når tæppet går fra ved årets byspil i Gryden på Møllebakken, og publikum inviteres med ind i en verden med sørøvere, cirkus, fine kaffeselskaber og røvere.

Siden januar har Kalundborg Amatør Teater arbejdet på at opsætte musicalen »Pippi«, der tager udgangspunkt i Astrid Lindgrens kendte fortælling om Pippi Langstrømpe.

Ikke færre end 75 personer medvirker i forestillingen både foran og bagved scenen, og det er Olympia Engsvang Nielsen, der går i 9. klasse på Kalundborg Friskole, der er blevet betroet hovedrollen som Pippi.

Klaus Ødegaard, der er instruktør på forestillingen, fortæller, at der ikke var nogen tvivl om, at den 15-årige pige passede godt til rollen.

- Hun er underspillet, synger skide godt, og så havde hun det der Pippi-glimt i øjet, fortæller han og tilføjer, at den unge skuespiller har vist sig at udfylde rollen med både engagement, energi og charme.

Siden januar har Kalundborg Amatør Teater øvet sig en gang om ugen i Rynkevangsskolens musiklokale, og de seneste to uger er der blevet øvet hver eneste aften i kulisserne, der står klar i Gryden.

Forestillingens musik og manuskript er udarbejdet af Sebastian, der har baseret stykket på en række episoder fra Astrid Lindgrens debutbog om den kendte rødhårede pige. Sammen med de mere traditionelle og artige børn Tommy og Annika, tager Pippi publikum med på en rejse, der byder på vanskeligheder med både de svenske myndigheder, røvere, cirkusfolk og forældre.

Forestillingen har premiere i morgen aften, fredag, kl. 20.00. Derudover kan musicalen opleves lørdag den 17. august kl. 20.00, søndag den 18. august kl. 15.00, fredag den 23. august kl. 20.00 og lørdag den 24. august kl. 15.00.

Selvom der er tradition for, at folk køber deres billetter ved indgangen kan Klaus Ødegaard oplyse, at der allerede er blevet solgt 118 billetter i forsalg til forestillingen søndag.

Der er plads til 600 tilskuere i friluftsteatret i Gryden, hvor konceptet er, at man selv medbringer et tæppe eller en stol.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk