18. november 2018
Politiet leder efter to mænd, som tirsdag overfaldt og truede flere borgere i Eskebjerg og Jerslev. Arkivfoto
Politiet leder efter to mænd, som tirsdag overfaldt og truede flere borgere i Eskebjerg og Jerslev. Arkivfoto
Foto: Jimmi Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vanvidsbilister overfaldt og truede borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vanvidsbilister overfaldt og truede borgere
Kalundborg - 17. oktober 2018 kl. 10:45
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgere i både Jerslev og Eskebjerg blev tirsdag udsat for vold, trusler og hærværk af to uidentificerede mænd, som kørte rundt i området i en lyseblå personbil.

Klokken 17.17 tirsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldese fra en 48-årig mand fra Eskebjerg.

Manden havde stået ved vejen, da en personbil passerede med høj fart. Han kiggede efter bilen, hvilket fik føreren til at bremse kraftigt op.

Føreren og en passager fra bilen steg ud og løb efter anmelderen, medens de truede ham verbalt.

Anmelderen søgte tilflugt i sit hus og låste døren, hvorefter mændene fra bilen knuste ruderne og kastede en tung genstand fra en trailer mod anmelderens bil.

Herefter kørte de to mænd fra stedet i bilen, som politiet ikke fandt trods eftersøgning i området.

Klokken 18.26 modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra to mænd fra Jerslev på henholdsvis 37 og 71 år. Episoden som de to mænd anmeldte var sket mellem klokken 16.00 og 17.00, og mindede til forveksling om det som skete i Eskebjerg.

Den 37-årige havde på Hovedgaden set en lyseblå personbil køre med høj fart, hvilket fik ham til at ryste på hovedet.

De to mænd i bilen standsede, steg ud og gik i retning mod den 37-årige, som kørte fra stedet i sin bil.

De to mænd fulgte efter, indtil den 37-årige standsede ved den 71-åriges bopæl.

De to stod igen ud, men var bevæbnet med et jernrør, som de truede de to mænd med.

Herefter knuste de flere ruder i den 37-åriges bil, og ved mændenes indgriben fik den 37-årige et slag i ansigtet, og den 71-årige fik en mindre kvæstelse på sine ene hånd.

De mistænkte beskrives begge som mænd, 20 til 25 år, 180 til 185 centimeter høj, skaldede og med tatoveringer.

Den ene var iført en rød bluse, mens den anden var iført mørkt tøj. De var kørende i en lyseblå personbil formentlig af mærket Daihatsu Charade.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk