20. oktober 2019
Håndværkere var i tirsdags i gang med at brække gulvet op, så affugtningsmaskinerne kan gøre deres arbejde. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Håndværkere var i tirsdags i gang med at brække gulvet op, så affugtningsmaskinerne kan gøre deres arbejde. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandskade nummer to har ramt Høng-Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandskade nummer to har ramt Høng-Hallen
Kalundborg - 20. september 2019 kl. 16:12
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Høng-Hallens gymnastiksal er for anden gang på under en måned blevet ramt af en vandskade, og igen er det sket efter et kraftigt regnskyl, denne gang i sidste uge.

- Jeg fik fortalt, at der kom 50 millimeter regn. Vandet er trængt ind samme sted som sidst, det vil sige mellem muren og den mur, der bygges i forbindelse med det nye halbyggeri (Kultur- og Bevægelsespark Høng, red.), siger Jane Hald, kulturchef i Kalundborg Kommune.

Efter sidste regnskyl havde man ellers forsøgt at forebygge en gentagelse af vandskaden ved at sætte plader op.

- Men de kunne desværre ikke holde vandet ude, siger Jane Hald.

Derfor får man nu lavet en terrænregulering, så vandet fremover vil løbe en anden vej, oplyser hun.

Efter den første vandskade havde man brækket nogle få gulvbrædder i salen op for dermed at forsøge at tørre hele salen med affugtningsmaskiner. Den nye vandskade betyder, at hele gulvet brækkes op, hvorefter der lægges nyt gulv, når der er blevet tørt.

Høng Gymnastikforening havde fået at vide, at man kunne tage salen i brug igen den 1. oktober. Nu er den dato udskudt til ubestemt tid, hvilket skaber en del udfordringer for foreningen, der ikke bare kan hoppe over og bruge den store sal, fordi den er mere eller mindre fuldt booket til håndbold.

- Vi har meldt ud til vores medlemmer, at situationen sansynligvis vil vare til efter jul, siger Trine Birkmose, hovedbestyrelsesformand i HG.

Så lang tid behøver det dog ikke nødvendigvis at tage, siger Jane Hald.

- Det er ikke sikkert, at det vil vare så længe, men vi kan ikke sige noget endeligt. Det kommer an på, hvor længe affugterne skal stå der, siger hun.

Trine Birkmose fortæller, at det for hende og gymnastikformand Camilla Lander var helt følelsesladet at se gulvet i gymnastiksalen blive brækket op.

- Vi blev helt nostalgiske. Man har gjort mange ting på det gulv. Men det bliver selvfølgelig også fedt med et nyt gulv, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk