23. november 2017
Navnet er nyt, men humøret er det samme hos Super Dæk Service på Gl. Hovvej. Fra venstre er det personvognsmekaniker Mathias Olsen, afdelingsleder Lars Nordahl Olsen, nyudlært lastvognsmekaniker Elias Hillebrand og servicemontør Stefan Palm.
gallery icon

Se billedserie

Navnet er nyt, men humøret er det samme hos Super Dæk Service på Gl. Hovvej. Fra venstre er det personvognsmekaniker Mathias Olsen, afdelingsleder Lars Nordahl Olsen, nyudlært lastvognsmekaniker Elias Hillebrand og servicemontør Stefan Palm.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værksted med mere end dæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værksted med mere end dæk
Kalundborg - 07. september 2017 kl. 19:36
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i februar blev det daværende Kalundborg Lastvognscenter på Gl. Hovvej i Kalundborg overtaget af Super Dæk Service - en virksomhed med dækservice og autoværksted i mere end 60 afdelinger landet over.

Tidligere indehaver Lars Nordahl Olsen flyttede dengang med over i det nye firma som afdelingsleder.

Siden da er tiden gået med at skifte inventar ud og bygge om på værkstedet, og han og hans medarbejdere har i det hele taget skulle vænne sig til at være en del af et større fællesskab.

- Overgangen er gået okay, selvom der har været stress på. Vi kom først rigtig op at køre igen her i maj, fordi der skulle installeres nye lifte og grej, males, og næsten alt det gamle skulle smides ud. Der er nærmest kun tre gamle olietønder og et svejseanlæg tilbage. Men det nye samarbejde giver os nogle flere muligheder, og det er spændende, siger han.

Med overtagelsen er der kommet langt mere fokus på også at tilbyde reparation og dækservice til private kunder i personbiler.

- Mange forbinder os stadig kun med lastbiler, så de skal lige lære, at vi er også er klar til at hjælpe dem. Men jo flere reparationer, vi laver, jo mere skulle budskabet gerne spredes, siger han.

Værkstedet tilbyder dog også stadigvæk service på lastbiler - som den eneste Super Dæk Service-afdeling foruden Videbæk i Vestjylland.

For at markere færdiggørelsen af værkstedet og udlæringen af en ny svend, er der også gode rabatter at hente i den kommende tid.

- Og så har vi en konkurrence, hvor man, hvis man gætter antallet af dækventiler i en hemmelig kasse, kan vinde et sæt nye vinterdæk, siger Lars Nordahl Olsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk