18. september 2019
Naturdag på Røsnæs plejer altid at tiltrække mange mennesker. I år bliver det holdt den 1. septmber. Foto: Eva Lyng Johansen
Naturdag på Røsnæs plejer altid at tiltrække mange mennesker. I år bliver det holdt den 1. septmber. Foto: Eva Lyng Johansen
Foto: Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Væld af aktiviteter til naturdag på Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Væld af aktiviteter til naturdag på Røsnæs
Kalundborg - 21. august 2019 kl. 17:41
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 10 år har Røsnæs Naturdag med stor succes været holdt ved Røsnæs Naturskole i begyndelsen af september, og i år er ingen undtagelse.

I år bliver det søndag den 1. september fra klokken 10-15.

Naturdagen på Røsnæs byder på på jægernes to skydebaner med lasergeværer, der i flere år har været en af Naturdagens store publikumsfavoritter. Her har både børn og voksne fuldstændig ufarligt kunnet afprøve deres skydefærdigheder både efter lerduer og på jagt efter harer, hjorte, fasaner eller ænder der dukker op i et landskab på et stort lærred.

Jægerne står igen for opvisningerne med de dygtige jagthunde. Især børn - men voksne må også gerne forsøge sig - kan igen drage hjem fra Naturdagen med en medalje for at have gennemført orienteringsløbet på naturstien, hvor de kan afprøve deres viden om naturen på de enkelte poster. Det er også jægerne, der hjælper børn med at bygge fuglekasser, så alle kan få en med hjem og hænge op i haven.

På spidsen af Røsnæs omkring Naturskolen er naturen så varieret, at den virkelig giver muligheder for mange aktiviteter. Lige fra de voksnes tur, hvor de under kyndig vejledning ser på Røsnæs' specielle plantevækst og finder krydderurter til deres egen snaps til en tur på stranden, hvor de bliver klogere på sten.

For børnene - men igen kan de voksne sagtens være med - er der mulighed for en tur, hvor de tømmer de musefælder, som naturvejlederen har stillet op aftenen i forvejen. Og selvfølgelig får de lov til at holde nogle af musene, inden de bliver sluppet løs igen.

Børnene kan også selv gå ud og finde små dyr, som de bringer tilbage til boden, hvor Fritz Raae sidder klar til at fortælle om de dyr de har fanget. Det kan være vinbjergsnegle, biller, græshopper og salamandre..

Naturdagen får støtte fra NordeaFonden, og derfor behøver arrangørerne ikke at opkræve penge til arrangementet. De pandekager, som Røsnæs FDF hjælper med at bage over bål, er stadig gratis, og det koster stadig ingen penge at få presset æblemost af æbler, man selv medbringer.

Røsnæs Naturdag havde sidste år et mindre marked, hvor lokale producenter sælger egne naturrelaterede produkter, som for eksemepl honning, knive og marmelade. Det viste sig at være en succes, så selv om markedet under ingen omstændigheder skal dominere dagen, omfatter markedet i år flere handlende, blandt andet en af de efterhånden mange vingårde, som drager fordel af Røsnæs milde klima.

Arrangør er de lokale afdelinger af Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk