23. oktober 2018
Det er hullet i denne mur af spillere, man skal forsøge at ramme, når man deltager i konkurrencen i Havneparken.
gallery icon

Se billedserie

Det er hullet i denne mur af spillere, man skal forsøge at ramme, når man deltager i konkurrencen i Havneparken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM fodbold og hygge i Havneparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM fodbold og hygge i Havneparken
Kalundborg - 13. juni 2018 kl. 08:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I morgen - torsdag den 14. juni - er en speciel dag for mange. Klokken 17 fløjtes den første kamp i gang, og dermed tager man hul på den 21. udgave af VM i fodbold i Rusland, som får fornøjelsen af at møde Saudi Arabien i åbningskampen. Denne kamp og alle de øvrige 63 kampe under VM kan opleves på storskærm i Havneparken i Kalundborg. Søndag den 15. juli kl. 17 spilles finalen.

Det er en dynamisk trio bestående af Kalundborg Kommune, KGB og Unibrew, der gør det store arrangement i Havneparken muligt. Kalundborg Kommune stiller storskærmen til rådighed, mens KGB hver eneste dag bemander den store Unibrew-bar, der er stillet op. Her kan man forsyne sig med fadøl fra Unibrew - Heineken og Royal Clasic samt sodavand.

Konkurrencer og sankthans
Jørgen Bo Jensen, der er en af KGB-repræsentanterne i styregruppen bag Kalundborg Rock'er, er blandt de frivillige, som er med i planlægningen af VM-ugerne i Havneparken.

- I løbet af VM skal man ikke bare sidde og se en masse god fodbold, der vil nemlig også foregår en række konkurrencer i Havneparken. Naturligvis er de fodbold-relaterede.

Det gælder nemlig om at kunne sparke både præcist og hårdt til fodbolden, fortæller Jørgen Bo Jensen, som også skal sælge drikkevarer i baren.

Overskuddet ved salget af øl og sodavand i Havneparken under VM går til ungdomsafdelingen i KGB.

Når der skal fejres sankthans, så er det CF Event, som tager over og låner den opstillede bar.

- Vi er glade for at kunne samarbejde med CF Event. Det er jo oplagt, når vi har baren stående, at CF Event så overtager den sankthansaften, når der er i Havneparken, aftenene skal markeres med bål og tale, siger Jørgen Bo Jensen.

Han gør opmærksom på, at der i løbet af VM-ugerne også vil foregå andre spændende begivenheder. Der bliver blandt andet vist kultfilmen Convoy, ligesom det også bliver muligt at se nogle af etaperne i Tour de France.

Læserkonkurrence i VM-tillæg
I denne uges Kalundborg Nyt er der et 20 siders stort tillæg om VM i fodbold med fokus på det danske hold.

På side 12 i tillægget er der en læserkonkurrence, hvor præmien er en cykel til en værdi af 1.799 kroner. Cyklen er sponseret af Punkt 1 i Kalundborg.

Seks spørgsmål om Danmarks indledende kampe skal man svare på, men der står desværre ikke, hvortil man skal sende sine svar, og hvornår man senest skal gøre det.

Svarene skal sendes til:
Kalundborg Nyt, Skibbrogade 42 B, 4400 Kalundborg eller via mail til: kalundborg.salg@sn.dk

Svarene skal være fremme senest på lørdag den 16. juni klokken 16.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk