17. september 2019
Lars Henrik Damkjær er 35 år og uddannelseslæge indtil 30. april i Lægernes Hus i Gørlev. Foto: Anders Ole Olsen
Lars Henrik Damkjær er 35 år og uddannelseslæge indtil 30. april i Lægernes Hus i Gørlev. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung læge: Derfor flytter jeg ikke til provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung læge: Derfor flytter jeg ikke til provinsen
Opdateret 11. september 2019 kl. 15:22
Kalundborg - 11. september 2019 kl. 14:43
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som så mange uddannelseslæger før (og formentlig også efter) ham har 35-årige Lars Henrik Damkjær ikke planer om at slå sig ned i en praksis i Kalundborg Kommune, når han til foråret er færdig med sin uddannelse som speciallæge i almen medicin.

arrow Læs også: PLO: Lægeklinikker løser intet ved lægemanglen

Årsagen er enkel. Manglen på praktiserende læger gør, at han formentlig kan finde arbejde ganske tæt på sit hjem i københavnerforstaden Brønshøj. Dermed behøver han ikke længere, som i dag, at pendle de cirka 100 kilometer hver vej mellem Lægernes Hus i Gørlev og hjemmet, hvor han har sin kone og tre små børn på to, fem og otte år.

- Der er for mange teltpæle at rykke op, når behovet ikke er der. Som det ser ud nu, kan jeg formentlig få en praksis i cykelafstand fra, hvor jeg bor. Tid er en knap ressource, så hvorfor flytte, spørger han.

Det er svært at rykke teltpælene op

Dermed italesætter han også en af de mange udfordringer, der ligger i at trække praktiserende læger til vores del af landet. Uddannelsen som special­læge i almen medicin starter man på, efter man har taget en lang universitetesuddannelse i medicin i en af landets store byer.

De fleste er lige som Lars Henrik Damkjær nået til et sted i deres liv, hvor teltpælene netop bliver meget svære at rykke op. Han understreger, at hans valg intet har at gøre med Lægernes Hus i Gørlev.

- Jeg trives her. Der er et stort behov for læger og spændende, faglige udfordringer i form af mange patienter, der fejler mange ting samtidig. Men det har været afgørende for mig, at pendlingen kun er midlertidig. Ellers kunne jeg ikke få det til at hænge sammen på hjemmefronten, siger han.

Vil gerne være familielæge

Lars Henrik Damkjær er ellers en læge lige efter Region Sjælland og politikernes hoved. Han tror fuldt og fast på begrebet familielægen og ønsker at slå sig ned i egen praksis og være der i mange år.

- Jeg tror på, at kontinuitet i sidste ende giver en bedre behandling til patienterne, siger Lars Henrik Damkjær.

Han slutter i Gørlev den 30. april.

arrow Minister siger ja til ny løsning på lægemangel
09. september 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 16:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk