17. maj 2021
Borgmester Martim Damm (t.v.) holdt en tale til rejsegilde for Helix Lab - det nye uddannelses- og forskningscenter til kandidatstuderende. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Martim Damm (t.v.) holdt en tale til rejsegilde for Helix Lab - det nye uddannelses- og forskningscenter til kandidatstuderende. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddannelses- og forskningshus hedder nu Helix Lab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelses- og forskningshus hedder nu Helix Lab
Opdateret 15. april 2021 kl. 13:45
Kalundborg - 15. april 2021 kl. 13:36
Af Eva Lyng Johansen

I solskin og en kold blæst blev der holdt rejsegilde for nye uddannelses- og forskningscenter i Kalundborg, som ligger på Rynkevangen ved siden af Absalons Campus og med kig over togskinnerne på Novo Nordisk og Novozymes fabrikker.

Borgmester Martin Damm (V) skulle ligesom de andre talere tale højt, for at overdøve byggelarmen fra campusbyggeriet.

- Jeg glæder mig til, at det bliver færdigt og sat i drift og til de studerende kommer, sagde han.

Herefter var det Peter Olsson, direktør fra AP Ejendomme, som står for opførelsen.

- Dette er også den første brik i en lang og stor rejse for os i Kalundborg, fordi vi skal ikke kun bygge til studerende, men der kommer også boligbyggeri i midtbyen, sagde han, inden der blev råbt et trefoldigt hurra plus det lange.

Herefter var det Peter Petersen, afdelingschef hos entreprenørfirmaet Hoffmanns tur.

Bæredygtigt træbyggeri

Han fortalte, at der er tale om et bæredygtigt træbyggeri, hvor elementerne laves på værkstedet, og bliver samlet som legoklodser, hvilket kræver dygtige håndværkere.

Anette Birck, chef for det nye uddannelses- og forskningscenter fik lov at afslutte talerækken.

Nyt nemt navn

- Det er helt fantastisk, at vi nået så langt, og vi også klar til at lancere det nye navn Helix Lab, som er noget mere mundret, kortere og nemmere at huske end Biomanufacturing Project House, sagde hun.

Navnet Helix refererer til en symbiose, hvor det i dette tilfælde er symbiosen mellem de studerende og erhvervslivet.

Herefter åbnede pølsevognen, og der var rundvisning i Helix Lab. Bygningen vil blandt andet indeholde et robotlaboratorium, et auditorium med en trappe og vil være en meget transparent bygning med glasvægge.

2022 første studerende

Helix Lab forventes at stå klar, så de første 15 kandidatstuderende kan begynde deres speciale projekter i starten af 2022. Men allerede nu arbejder vejledere fra universiteterne og virksomhederne på at udvikle specialeprojekter til de studerende.

- Helix Lab bliver et helt særligt innovationslaboratorium for de kandidatstuderende . De kommer helt tæt på industrien, og får en helt unik mulighed for at prøve deres idéer af, og samtidig være en del af det fremstormende ingeniørmiljø i Kalundborg. Med det nye navn sætter vi yderligere skub i at reklamere for den nye mulighed i Kalundborg, siger Anette Birck.

Fakta

I alt 120 millioner kroner er skudt ind i initiativet fra Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk og Novozymes. Hele initiativet drives af Professionshøjskolen Absalon.

Byggeriet forventes færdigt i slutningen af 2021.

Bag Helix Lab står Novo Nordisk Fonden, Novo Nordisk, Novozymes og Professionshøjskolen Absalon. Byggeriet forventes færdigt i slutningen af 2021. De første kandidatstuderende forventes at starte i januar 2022.

En samlet bevilling på 120 mio. kr. vil skabe rammer og indhold for et forsknings- og uddannelsesprogram i Kalundborg, der skal tiltrække studerende på kandidatniveau fra ind- og udland.

Helix Lab er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Novo Nordisk A/S har finansieret bygningen som tillæg til bevillingen fra fonden.

Professionshøjskolen Absalon skal stå for driften.

AP Ejendomme står for opførelsen af byggeriet.

Ordet helix handler om symbioser. I dette tilfælde symbiosen mellem uddannelse og erhvervsliv.

Ca. 15 kandidatstuderende vil årligt få muligheden for at udføre deres specialeprojekt i tæt samarbejde med en af Kalundborgs industrivirksomheder og være tilknyttet Helix Lab.

De studerende får tilbudt 5-12 måneders ophold i Kalundborg med gratis kollegieværelse og adgang til forskningsfaciliteterne i Helix Lab. Samtidig bevarer de tilknytningen til den uddannelsesinstitution, hvor de er tilmeldt kandidatuddannelsen

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk