18. oktober 2021
Eleverne på Ubby Idrætsefterskole brugte mandagen på at lære om forskellige erhvervsuddannelser.PR-foto
Eleverne på Ubby Idrætsefterskole brugte mandagen på at lære om forskellige erhvervsuddannelser.PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddannelser på besøg på Ubby Efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelser på besøg på Ubby Efterskole
Kalundborg - 16. september 2021 kl. 19:44
Af Mathea Kristiansen, erhvervspraktikant

Flere elever fra EUC Nordvestsjælland besøgte mandag Ubby Idrætsefterskole, hvor de holdt oplæg og arrangerede workshops for efterskolens 100 elever. Alt sammen for at slå et slag for uddannelserne, som EUC Nordvestsjælland tilbyder.

Det hele skete som en del af tilbuddet Efterskole Skills, som Skills Denmark står bag, og det var dermed optakt til næste års DM.

Blandt andet var der elevoplæg fra Xenia og Jessica, der går på Processkolen i Kalundborg. De kunne fortælle om, hvordan de hver især efter forskellige uddannelsesforløb virkelig føler, at de nu er endt det rigtige sted med deres uddannelse som procesoperatør.

Deres fortællinger blev fulgt op af et oplæg fra rektor på Allikelund Gymnasium, Karen Marie Bach Christensen, om uddannelsesvalg.

- Alle uddannelser er noget helt særligt, men ikke alle typer uddannelser passer til alle unge. Derfor er uddannelsesafklaringen enormt vigtig, fortalte rektoren.

Kreativ problemknusen

Det var dog ikke bare oplæg, hvor man sad stille, som EUC Nordvestsjælland havde taget med til Ubby.

Flere af eleverne fik mulighed for sammen med en tømrerlærer at forvandle brædder til et bordbænkesæt, der fremover skal stå på skolen.

Der var også mulighed for at afprøve elektrikerfaget ved at lave forlængerledninger.

Dagen sluttede af med en innovationscamp, hvor eleverne i grupper skulle kommed med kreative løsninger på at finde på en cykellås, der kan modstå enhver form for cykeltyv.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk