20. september 2019
En kursist på VUC i Kalundborg har fået konstateret sygdommen tuberkulose. Foto: Thomas Rye
En kursist på VUC i Kalundborg har fået konstateret sygdommen tuberkulose. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udbrud af tuberkulose på VUC i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udbrud af tuberkulose på VUC i Kalundborg
Kalundborg - 25. marts 2019 kl. 15:37
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

VUC i Kalundborg er ramt af et udbrud af sygdommen tuberkulose. Det bekræfter rektor Pernille Brøndum Rasmussen.

arrow Læs også: Kursister tjekkes for tuberkulose

- En af vores kursister i Kalundborg er blevet indlagt med tuberkulose. Vi orienterede personale og kursister fredag, og har været i kontakt med embedslægen om sagen, fortæller Pernille Brøndum Rasmussen, der er rektor for Nordvestsjællands HF og VUC.

- Sygdommen er ifølge embedslægen ikke særlig smitsom, med mindre man i forvejen har nedsat immunforsvar. Vurderingen er derfor umiddelbart, at der ikke er den store risiko for, at andre skal være blevet smittede med sygdommen. For en sikkerheds skyld vil vi dog onsdag få besøg af sygehuspersonale, der vil teste kursistens klassekammerater og nærmeste venner for spor af sygdommen, fortsætter hun.

Tuberkulose er en infektionssygdom og skyldes smitte med en bakterie. Sygdommen findes i hele verden.

Sygdommen er dog relativt sjælden i Danmark. I 2016 blev der således konstateret tuberkulose hos cirka 330 personer.

Sidst der blev konstateret tuberkulose i Kalundborg var i 2014, hvor to personer blev indlagt med tuberkulose.

Typiske symptomer på tuberkulose er langvarig hoste, blod i spyttet og feber.

Tuberkulose behandles med antibiotika.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk