16. oktober 2018
Tammi Tatiana Damkier er ny terapeut i Tubas Kalundborg afdeling. Hun har arbejdet som frivillig i afdelingen.
gallery icon

Se billedserie

Tammi Tatiana Damkier er ny terapeut i Tubas Kalundborg afdeling. Hun har arbejdet som frivillig i afdelingen.
Foto: Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuba har fået ny terapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuba har fået ny terapeut
Kalundborg - 20. september 2018 kl. 19:49
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

30-årige Tammi Tatiana Damkier er ny terapuet i Tuba Kalundborgs afdeling, som har til huse på Østre Havnevej 12 i Kalundborg.

Organisationen Tuba (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) har nu været i Kalundborg i lidt over to år med Ditte Rønning som terapeut.

- I et år har jeg været frivillig co-terapeut sammen med Ditte til gruppeterapien, fortæller Tammi Tatiana Damkier.

Ditte Rønning stoppede i Kalundborg, fordi hun er ved at starte den nye Tuba-­afdeling op i Odsherred.

Tammi Tatiana Damkier blev uddannet psykoterapeut fra Københavns Gestalt Institut i 2016.

Før det arbejdede hun i otte år som dagplejer.

I løbet af uddannelsen fandt hun ud af, at hun godt kan lide at arbejde med unge.

- De unges nysgerrighed og den meget markante fremgang, man kan få ved at støtte unge, er interessant, siger hun.

Hun arbejder to en halv dag om ugen i Kalundborg. Det er mandag og onsdag. Hver anden mandag vil der være gruppeterapi, lige så snart der er nok unge til at få dannet en gruppe.

Tuba i Kalundborg tilbyder gratis og anonym rådgivning til unge mellem 14 og 24 år. I øjeblikket benyttes tilbuddet af ni unge.

- Vi har plads til flere, og der ingen venteliste i øjeblikket, siger Tammi Tatiana Damkier.

Udover jobbet hos Tuba, har Tammi Tatiana Damkier egen praksis i Køge. Hun bor i Solrød med sin familie.

- Det tager en time at køre til Kalundborg, men det passer meget godt, fordi så kan jeg nå at få reflekteret over dagen i bilen, inden jeg kommer hjem, siger hun.

Unge, som kommer fra et hjem med et misbrug af alkohol, kan ofte påtage sig et for stort ansvar.

- Vi kan tale om alt. Om hvordan det er gået i skolen eller derhjemme. Om svære relationer, siger Tammi Tatiana Damkier.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk