17. september 2019
Onsdag argumenterede både anklager og forsvarer for strafudmåling i en sag, hvor en 53-årig mand fra Kalundborg-egnen er anklaget for trusler og vold mod sin familie. Foto: Marianne Nielsen
Onsdag argumenterede både anklager og forsvarer for strafudmåling i en sag, hvor en 53-årig mand fra Kalundborg-egnen er anklaget for trusler og vold mod sin familie. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trusler og vold skal koste 60 dages fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trusler og vold skal koste 60 dages fængsel
Opdateret 20. marts 2019 kl. 17:54
Kalundborg - 20. marts 2019 kl. 17:44
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skal koste en 53-årig mand fra Kalundborg-egnen 60 dages ubetinget fængsel at have truet sin familie og taget hårdt fat i sin kones arm. Det mener anklager Susanne Bluhm, der onsdag fremførte sine argumenter ved Retten i Holbæk. Hun lagde vægt på, at truslerne var blevet fremsagt over flere dage og overfor flere personer, ikke mindst parrets fire børn.

arrow Læs også: Anklaget for at true kone på livet

- Truslerne er dødstrusler og er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for andres liv og helbred, sagde hun i retten, hvor den 53-årige blandt andet var anklaget for at have truet sin kone med at ville slå hende, deres fælles fire børn og en af hendes kollegaer ihjel.

Anklageren hæftede sig både ved morens forklaring, som hun betegnede som »troværdig og detaljeret«, ligesom hun lagde vægt på en række videoafhøringer af parrets børn, der blev fremlagt i retten fredag. Her fortæller to af børnene henholdsvis, at faren havde sagt, at han ville slå moren ihjel, og at han ville skyde hovedet af hende.

Som udgangspunkt gik anklageren efter en ubetinget fængselsstraf, men da den 53-årige kan miste sit arbejde, hvis han dømmes skyldig, lagde anklageren op til, at domsmandsretten kunne overveje at gøre straffen betinget.

Den 53-åriges forsvarer gik omvendt efter at få sin klient frifundet, da han mente, at der var en rimelig tvivl om, hvorvidt den 53-årige havde fremsagt alvorlige trusler.

- En hver rimelig tvivl skal komme min klient til gode, sagde han ved Retten i Holbæk, hvor han blandt andet argumenterede for, at truslerne ikke havde fremkaldt alvorlig frygt for hverken konen eller deres børn. Her lagde han vægt på, at konen havde valgt at efterlade de fire børn i sin mands varetægt i perioden, hvor truslerne stod på, ligesom hun selv var kommet på ejendommen den første del af perioden - til aftensmad og kaffe.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk