25. oktober 2021
Thomas Malthesen Hjorth (SF) oplevede ikke der var en reel vilje til forhandling fra flertallet.
Thomas Malthesen Hjorth (SF) oplevede ikke der var en reel vilje til forhandling fra flertallet.
Foto: Ole Agerbaek
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre partier står udenfor budgetaftale: Udnyt hele servicerammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre partier står udenfor budgetaftale: Udnyt hele servicerammen
Kalundborg - 23. september 2021 kl. 11:12
Af Thomas Rye

Ifølge SF og Enhedslisten var der fra flertallets side ikke en reel vilje til forhandling. De to partier har derfor sammen med Demokratisk Fællesliste lavet deres eget forslag på et budget, der blandt andet skal tilføre flere penge til specialområdet og styrke den forebyggende indsats.

Mens resten af kommunalbestyrelsen indgik en budgetaftale stod SF, Enhedslisten og Demokratisk Fællesliste udenfor.

De tre partier har i stedet i fællesskab lavet deres eget budgetforslag, som de vil fremlægge for kommunalbestyrelsen i forbindelse med 2. behandlingen i begyndelsen af oktober.

I budgetforslaget advarer partierne blandt andet mod de skattelettelser som flertallet lægger op til, ligesom de tre partier også advokerer for at afskaffe den buffer på 20 millioner kroner, som flertallet vil afsætte og i stedet udnytte hele servicerammen.

- Vi finder ikke at have en »buffer« på 20 millioner kroner er forsvarligt i den situation vi står i. En stor del af denne må frigives til at dække de ekstra udgifter, som vi står overfor, skriver partierne i forslaget.

Tidlig, forebyggende indsats og minimumsnormeringer i dagtilbud er til gengæld blandt emner som de tre partier vil prioritere.

- Tidligt - allerede i skolens yngste klasser vil kostbar tid være gået tabt, hvis ikke der er en tidlig, social indsats. Derfor er vores fokus fortsat stift rettet mod, at i det mindste komme op på minimumsnormeringer - og det kræver tilførsler, da vi ligger så lavt, at puljerne fra staten ikke gør det alene, skriver partierne.

For Niels Erik Danielsen (EL) var det voksenspecialområdet, der blev afgørende for, at han ikke kunne se sig selv i en stor, fælles budgetaftale med hele kommunalbestyrelsen.

- Vi ønskede, at man skulle bevillige de 17,3 millioner kroner til området, som der var behov for, men flertallet ville kun afsætte 12,3 millioner. Det kunne vi ikke med god samvittighed gå med til. Man lægger et unødigt pres på borgere og ansatte, når man på den måde underbudgetterer.

Niels Erik Danielsen advokerer i stedet for, at man udnytter servicerammen fuldt ud.

- Pengene er der jo. Man kunne have taget den fra de 20 millioner kroner, som flertallet insisterer på at afsætte til en buffer. Det ville også give nogle mere korrekte budgetter, som der er hårdt brug for i Kalundborg Kommune, siger han.

Thomas Malthesen Hjorth (SF) oplever, at der ikke var en reel vilje til forhandling fra flertallet.

- Det er rigtig ærgerligt, da vi et langt stykke hen ad vejen var meget enige i mange af de ting, som er med i deres budget. Vi blev imidlertid mødt af et diktat, som vi skulle gå med til, for at kunne få lov til at være med til forhandlingerne. For eksempel på voksenspecialområdet og bufferen, siger han.

Nordvestnyt ville gerne have haft en kommentar fra Gert Larsen (Demokratisk Fællesliste) til budgetaftalen. Det lykkedes imidlertid ikke at få fat i ham inden redaktionens afslutning.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk