20. oktober 2019
Charlotte Nielsens på én gang grove og fint formede keramik giver associationer til rustne maskindele og den gamle tragtbæger-keramik.    Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Nielsens på én gang grove og fint formede keramik giver associationer til rustne maskindele og den gamle tragtbæger-keramik. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre kunstnere sammen i et perfekt match

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre kunstnere sammen i et perfekt match
Kalundborg - 06. oktober 2019 kl. 14:14
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De tre kunstnere, keramiker Charlotte Nielsen, Reerslev, maler og grafiker Charlotte Bøgh, Veddinge, og smykke-kunstner Ane Meinert Folke, Nykøbing Sj., har på baggrund af den fine udstilling, der for tiden kan ses i Galleri Grys popup på Dyrehøj Vingård på Røsnæs, besluttet at gå sammen som fast udstillingsgruppe.

- Der er god samklang mellem vores værker. Så nu har vi besluttet at gå videre med det og lave en digital præsentationsmappe og ansøge forskellige steder om at udstille, fortæller Charlotte Bøgh.

De tre kvinder kender hinanden fra kunstmiljøet og har arbejdet sammen parvis, men de har ikke tidligere udstillet sammen alle tre.

- Da jeg skulle lave vores udstillingsplakat til Galleri Gry-udstillingen, så jeg nærmere på Anes ringe og kunne se en forbindelse til ko-hornene i mine billeder. Den vinkel - med horn og ben - greb Ane og Charlotte og arbejdede videre med som et dogme, et »benspænd«, for vores udstilling.

- Vi fortsætter ad den vej nu - det har givet et godt match for vores ting, siger Charlotte Bøgh.

På Gry-udstillingen på vingården på Røsnæs er der smuk samklang mellem Ane Meinert Folkes raffinerede unika-ringe og -halssmykker, hvor hun har fin-bearbejdet blandt andet horn og ben; Charlotte Bøghs ekspressionistiske, hastigt indfangne ko- og tyre-motiver på lærredet, nærmest ko-croquis; og Charlotte Nielsens på én gang grove og fint formede keramik, der giver associationer til rustne maskindele og til den gamle tragtbæger-keramik fra bondestenalderen.

Der er nordisk natur- og ur-klang på udstillingen - der mangler bare tonerne fra et Carl Nielsen-værk i baggrunden.

Udstillingen kan ses frem til 26. oktober.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk