20. august 2018
Tre unge mænd blev dømt og en frifundet ved Retten i Holbæk onsdag. Foto: Mie Neel
Tre unge mænd blev dømt og en frifundet ved Retten i Holbæk onsdag. Foto: Mie Neel
Foto: MIe Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre dømt og en frifundet i sag om vold og trusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre dømt og en frifundet i sag om vold og trusler
Kalundborg - 16. maj 2018 kl. 16:15
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag blev der ved Retten i Holbæk sat punktum i en sag om fire unge mænd, der var tiltalt for grov vold, røveriforsøg og vidnestrusler.

Kun en af de fire sidder fortsat fængslet efter dommen.

En blev nemlig frifundet, mens to af de andre fik henholdsvis fem og seks måneders fængsel, hvilket de, ifølge dommen, har udstået ved varetægtsfængsling.

Den 30. november 2017 blev to af de unge mænd, der i dag er henholdsvis 17 og 18 år gamle, varetægtsfængslet.

Den 26. december blev den tredje af de unge mænd, der i dag er 18 år, varetægtsfængslet.

Den fjerde, ligeledes 18 år, har ikke været varetægtsfængslet, og det er ham, der blev frifundet.

De unge mænd var tiltalt i en række forhold, men blev frifundet i langt de fleste. Ifølge dommer Peter Rostgaard Ahleson mente en enig domsmandsret, at bevisbyrden mod dem simpelthen ikke var stærk nok.

- I en del af forholdene var der tale om påstand mod påstand, og der skal simpelthen lidt mere til i sådanne sager, hvor beviskravene er ret høje, siger han.

De tre dømte var tiltalt for at sparke og slå en ung mand i hovedet samt at true ham med en kniv i en baggård ved Diskotek Shooters i Kalundborg den 4. november sidste år.

Den 17-årige og en af de 18-årige var også sigtet for at trampe en ung mand i hovedet den 11. november. Derudover var en af de 18-årige tiltalt for at true en bror til en af ofrene for at tvinge broren til ikke at vidne i sagen.

Den 17-årige fik et års fængsel og må dermed blive siddende bag tremmer.

Han blev sammen med den 18-årige, der fik fem månedes fængsel, dømt for et overfald med et baseballbat begået på J. Hagemann-Petersens Alle i Kalundborg den 24. april sidste år.

Derudover blev han sammen med den 18-årige, der fik seks måneders fængsel, dømt for et overfald med slag og spark på Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg den 8. november sidste år.

Den 17-årige blev desuden dømt for at ved kirkegården tvinge et af ofrene til at slå et andet offer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk