21. november 2017
Den tidligere præst ved Tømmerup Kirke, Dan Peschack, blev fredag kendt skyldig i de fleste af de 30 forhold, han var tiltalt for.
Den tidligere præst ved Tømmerup Kirke, Dan Peschack, blev fredag kendt skyldig i de fleste af de 30 forhold, han var tiltalt for.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere Tømmeruppræst kendt skyldig i sex-anklager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere Tømmeruppræst kendt skyldig i sex-anklager
Kalundborg - 10. november 2017 kl. 13:46
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag klokken 13.00 afsagde Retten i Holbæk dom over den 47-årige forhenværende sognepræst ved Tømmerup Kirke Dan Peschack.

arrow Læs også: Tømmerupsagen: Politiet kendte til overnatninger i præstegården siden 2011

Dan Peschack var tiltalt for i alt 30 forhold, og de tre dommere og seks domsmænd var enige om at dømme ham skyldig i størstedelen af disse forhold.

Dommer Gry Berdiin forklarede, at det især var vidnernes forklaringer samt fotomateriale fundet på Tømmerup Præstegård, som, retten mente, beviste den 47-åriges skyld.

Dan Peschack blev dog frifundet for to forhold, der handlede om et seksuelt forhold til en yngre mand. Den unge mand forklarede i retten, at de to havde haft et gensidigt seksuelt forhold til hinanden, hvorfor retten besluttede at frifinde Dan Peschack i dette forhold.

Til gengæld fandt retten det bevist, at Dan Peschack i flere tilfælde havde misbrugt sin stilling som sognepræst ved Tømmerup Kirke.

- Præstegerningen var den direkte årsag til, at Dan Peschack fik kontakt med de unge, sagde dommer Gry Berdiin.

De 30 forhold omfattede seksuelle overgreb, som var begået mod syv forskellige børn og unge, som var tilknyttet Tømmerup Kirke, mens Dan Peschack stadig fungerede som præst ved kirken. Derudover omfattede forholdene også flere tilfælde, hvor Dan Peschack havde krænket børn og unges blufærdighed.

Det foregik på internettet, hvor han udgav sig for at være en ung pige, for på den måde at få de unge til at sende ham nøgenbilleder af sig selv. Endelig omfatter de 30 forhold også besiddelse af en mængde børnepornografisk materiale.

Der er afsat yderligere to retsmøder i sagen mandag den 13. og onsdag 15. november. Mandag skal anklager Anja Liin og forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen argumentere for, hvilken straf, de mener, Dan Peschack skal idømmes. Onsdag afsiger Retten i Holbæk så sin endelig dom over den 47-årige.

arrow Tidligere Tømmerup-præst får 10 års fængsel
15. november 2017 kl. 13:06 Opdateret: kl. 13:10
arrow Forsvarer går efter fire års fængsel
13. november 2017 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
arrow Anklager går efter 12 år eller mere mod dømt præst
13. november 2017 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:45
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk