18. november 2019
Henrik Ipsen (med knytnæven fremme) og Simon Vagn Jensen er på turné i forsamlingshusene som to knurrende, halvgamle mænd.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Ipsen (med knytnæven fremme) og Simon Vagn Jensen er på turné i forsamlingshusene som to knurrende, halvgamle mænd.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teaterleder: Godt publikum i Kalundborgs forsamlingshuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teaterleder: Godt publikum i Kalundborgs forsamlingshuse
Kalundborg - 17. april 2019 kl. 12:12
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Teaterleder og skuespiller Simon Vagn Jensen, Odsherred Teater, nyder at være tilbage på en lang turné til forsamlingshusene i Kalundborg Kommune med teatrets nye komedie »To halvgamle mænd - det store liveshow«.

- Vi har gjort det før med forestillingerne »Nina, kære Nina« og »Historien om en sang«, og det er et virkelig godt publikum i Kalundborgs forsamlingshuse. Det er godt at komme ud til steder, hvor der ikke lige kommer teater hver anden dag, siger Simon Vagn Jensen.

- Der er noget herligt oldschool over at komme rundt og spille i forsamlingshusene. Man kan mærke, at man gør en forskel. Det kan jeg godt lide. Det er noget helt andet, end når vi gæstespiller i København. Det kan godt blive lidt for fint i København. Vi kan bedre mærke publikum i Kalundborg og i Odsherred, siger Simon Vagn Jensen, der sammen med Henrik Ipsen er på turné i Kalundborg til og med 22. maj.

Med afsæt i Politikens brokke-værk »Håndbog for halvgamle mænd« har dramatiker Mei Oulund skabt komedien til Odsherred Teater om små-sure mænd i panikalderen.

Efter premieren i Kulturhus Gimle i Føllenslev 5. april har forestillingen spillet i Gl. Svebølle Forsamlingshus, Svallerup Forsamlingshus og Ubby Forsamlingshus.

Onsdag den 24. april kan den opleves i Kirke Helsinge Forsamlingshus, 25. april i Jorløse Forsamlingshus, 30. april i Reerslev Forsamlings- og Kulturhus, 2. maj i Svebølle Aktivitetscenter, og 6. maj i Røsnæs Forsamlingshus. Og til slut 20. maj i Hallebyore Mødested og 22. maj i Buerup Forsamlingshus.

I forestillingen møder man de fire typer fra brokke-håndbogen: Terminalmanden, Den ungsmarte, Rabatmanden og Maratonmanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk