11. april 2021
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil torsdag præsentere regeringens trafikplan for de næste 10 år - og det vil ske i Kalundborg.  Foto: Tomas Revsbech
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil torsdag præsentere regeringens trafikplan for de næste 10 år - og det vil ske i Kalundborg. Foto: Tomas Revsbech
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæt på grønt lys: Motorvej kan være på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt på grønt lys: Motorvej kan være på vej
Kalundborg - 07. april 2021 kl. 13:54
Af Bjarne Robdrup

Det forekommer mere end almindeligt sandsynligt, at transportminister Benny Engelbrecht (S) i morgen giver grønt lys til sidste etape af motorvejen til Kalundborg, når ministeren afslører regeringens plan for de næste 10 års trafik i Danmark.

arrow Læs også: Erhvervschef jubler: - Vi har glædet os i 50 år

Afsløringen af oplæg til infrastruktur i den store skala finder nemlig sted i Kalundborg med Novo Nordisk som vært. Det erfarer Nordvestnyt.

Ministeriet har ingen kommentarer, men henviser til, at der dukker nye oplysninger om regeringens planer op senere.

Rasmus Horn Langhoff, S, mf valgt i Kalundborg og Odsherred, vil heller ikke kommentere på nyheden.

- Jeg vil afvente, hvad transportministeren siger, før jeg kommenterer på trafikplanen.

Jacob Jensen, Venstres miljøordfører valgt i Kalundborg:

- Det forekommer jo mildest talt ikke hensigtsmæssigt, hvis transportminister Benny Engelbrecht drager til Kalundborg uden at have et løfte om at færdiggøre motorvejen med til kommunen. Vi har ventet i snart to år på regeringens udspil til infrastrukturen. Bedre sent end aldrig, vil jeg sige, og tilføje, at jeg kan også have en forventning om, at ministeren kan sige lidt mere om planerne for en mulig Kattegatforbindelse - og måske regeringens tanker om udvikling for tog og cykler.

Jacob Jensen vil heller ikke blive overrasket, hvis regeringens 10 års plan for prioriteret trafikudvikling kan omfatte en Næstved-Rønnede forbindelse.

Borgmester Martin Damm (V) siger, at hans kendskab til, at ministeren kommer til Kalundborg for at lægge infrastrukturplanen frem, beror på oplysninger på tredje hånd:

- Men jeg synes, at der vil være god logik i at trække Kalundborg frem som et eksempel på, at vi også kan udvikle i provinsen. At vi kan dokumentere og skabe vækst på både erhvervs- og uddannelsesområdet i Kalundborg er konkrete eksempler, som regeringen også har lagt mærke til. Alene af den grund er det min opfattelse, at Benny Engelbrecht torsdag kan sige noget konkret om, at man ønsker at fremskynde motorvejen til Kalundborg, hvilket også er på linje med tidligere udmeldinger. Det handler også om, at 17 kommuner og Region Sjælland i fællesskab har stået på mål for en motorvej til Kalundborg - af flere årsager, siger Martin Damm.

arrow Motorvej til Hillerød: - Det er en tåbelig idé
08. april 2021 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:24
arrow DN-formand om motorvej: - Det er jo katastrofalt!
08. april 2021 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:07
arrow Frederikssund Erhverv: 'På tide med motorvej'
08. april 2021 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:00
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk