22. september 2019
Fiskemester Anders Lejbach (tv.) sammen med repræsentanter fra Frej og Dansk Akvakultur forleden. Foto: Frej
Fiskemester Anders Lejbach (tv.) sammen med repræsentanter fra Frej og Dansk Akvakultur forleden. Foto: Frej
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tænketank på havbrugsbesøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænketank på havbrugsbesøg
Kalundborg - 24. august 2019 kl. 15:11
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi ser egentlig mange paralleller mellem debatten om landbrug og havbrug. Forbrugere og producenter kan have svært ved at forstå hinandens perspektiver, og man taler ofte kun om hinanden gennem skærmen, frem for at tale med hinanden.

Ordene kommer fra Morten Lagstrøm, der er økonomi- og kommunikationschef i den fødevarepolitiske, uafhængige tænketank Frej, i en pressemeddelelse til Nordvestnyt.

Tre repræsentanter fra tænketanken, der er skabt af fire studerende kvinder, lagde vejen forbi havbruget Musholm A/S på Reersø Havn for at høre om akvakultur og havbrugsproduktion i Danmark. Direktør i Musholm og bestyrelsesformand i Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, havde inviteret Tænketankens repræsentanter på besigtigelsestur til virksomhedens havbrug i Storebælt.

- I Frej lægger vi stor vægt på at komme ud og besøge de danske fødevareproducenter, og vi er meget glade for, at Musholm havde lyst til at byde Frej velkommen, siger Morten Lagstrøm.

Musholms fiskemester, Anders Lejbach, guidede til det daglige arbejde på havbruget nær Musholm, og sammen med to repræsentanter fra Dansk Akvakulturs sekretariat udviklede dagen sig til en god snak om, hvordan organisationen ser på debatten om akvakultur og havbrug i Danmark.

Niels Dalsgaard mener, det er vigtigt med en åben dialog mellem opdrættere, forbrugere og øvrige aktører på fødevareområdet:

- Det styrker helt klart forståelsen for os som virksomhed, når folk med egne øjne ser, hvordan vi arbejder. Vi er glade for, at Frejs repræsentanter besøger os og samtidigt kaster et kritisk og konstruktivt blik på os med gode spørgsmål og stort engagement.

- Vi oplever desværre, at debatten ofte foregår på et ikke videnskabeligt eller nuanceret niveau. Derfor er vi glade for Frejs initiativer til at skabe større forståelse mellem forbrugere og producenter, fortsætter han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk