16. oktober 2018
Søren Mariegård (tv) og Jens Laugesen er i Symbs organisationsgruppe, og de synes begge, at det er spændende at arbejde med socialøkonomiske virksomheder, hvor overskuddet skal give social merværdi. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Søren Mariegård (tv) og Jens Laugesen er i Symbs organisationsgruppe, og de synes begge, at det er spændende at arbejde med socialøkonomiske virksomheder, hvor overskuddet skal give social merværdi. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Symbs socialøkonomiske virksomhed blåstemplet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Symbs socialøkonomiske virksomhed blåstemplet
Kalundborg - 11. oktober 2018 kl. 13:25
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jens Laugesen og Søren Mariegård fra Symbs frivillige organisationsgruppe glæder sig over, at Symb nu kan kalde sig en registreret, socialøkønomisk virksomhed (RSV), efter Erhvervsstyrelsen har godkendt ansøgningen.

- Det er et stor skridt, fordi det er en blåstempling af vores arbejde, siger Jens Laugesen.

For at være registreret socialøkonomisk virksomhed skal man nemlig leve op til forskellige krav, som Erhversstyrelsen har sat op.

Først og fremmest skal virksomheden skabe social værdi og fremme aktivt medborgerskab.

Derudover skal virksomheden have en erhvervsdrift, hvor man kan tjene penge. Det er ikke nok at leve af fondsmidler.

- Her tjener vi penge på at drive det frivillige mentorkorps, som vi har overtaget fra Kalundborg Kommunes Jobcenter, og vi har også indtægter på vores folkekøkken og »Kend vores by«-­arrangementer, siger Jens Laugesen.

Endelig skal en registreret, socialøkonomisk virksomhed sørge for at være uafhængig af det offentlige og have en ansvarlig og inddragende ledelse.

Der er nu fem registrerede, socialøkonomiske virksomheder i Kalundborg Kommune, og Symb vil gerne bidrage til, at der bliver endnu flere.

- Vi vil gerne give råd og vejledning til andre om, hvordan man laver en registreret, socialøkonomisk virksomhed, fordi det er ikke let, siger Søren Mariegård.

Næste store skridt for Symb, som til marst 2019 fylder tre år, bliver at få sit eget sted til aktiviteter og værksted.

- Det står allerøverst på vores ønskeseddel, siger Jens Laugesen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk