16. oktober 2021
Louise Kolbjørn stopper snart som sekretariatsleder i Symb. Her ses hun sammen med den daværende formand for Symb Peter Joensen ved åbningsfesten af Symb i marts 2019. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Louise Kolbjørn stopper snart som sekretariatsleder i Symb. Her ses hun sammen med den daværende formand for Symb Peter Joensen ved åbningsfesten af Symb i marts 2019. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Symb-leder vil gerne arbejde videre med fællesskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Symb-leder vil gerne arbejde videre med fællesskaber
Kalundborg - 20. september 2021 kl. 19:39
Af Eva Lyng Johansen

49-årige Louise Kolbjørn, sekretariatsleder i Symb, foreslog før sommerferien Symbs bestyrelse, at lægge organisationen om og bruge midlerne på en ny måde.

- Når man driver et sted, skal man hele tiden overveje, om opgaverne løses på den rette måde og om man er den rette person til opgaverne, som jo ændrer sig forhold til hvad der sker i verdenen udenfor, siger Louise Kolbjørn.

Ifølge hende er det en god idé, hvis Symb bevæger sig mere i retning af erhvervslivet, hvilket også er naturligt, fordi Kalundborg har et stærkt erhvervsliv med store virksomheder.

- Min socialfaglige profil kan ikke komme så meget i spil i den forbindelse, og derfor synes jeg, at den rettidige omhuvil være at finde nogle nye til at bidrage, siger Louise Kolbjørn, som har en kandidatgrad i psykologi og pædagogik.

Fik idé og opbakning

Louise Kolbjørn er for mange Symbs ansigt udadtil, og hun har været med fra begyndelsen for seks år siden.

Hun fik idéen til at lave Symb inspireret af Insp i Roskilde, og hun holdt det første borgermøde i november 2015 i Aktivitetscenter Munkesøen for 70 deltagere. I marts 2016 blev foreningen stiftet. De første aktiviteter som Folkekøkken, kreagrupper og Kend vores egn gik i gang, og Louise Kolbjørn blev i januar 2018 ansat som sekretariatsleder med 13 timer om ugen.

Symb er uden eget hus i den første tid, hvilket gjorde det lidt besværligt, når aktiviteterne skulle planlægges og udføres.

- Det betød også, at vi fik et stort netværk og mange relationer, når vi skal låne lokaler forskellige steder, siger Louise Kolbjørn.

Det er først, da Symb fik 1,5 millioner kroner i støtte fra Veluxfonden i forbindelse med et forskningsprojekt samt fik en aftale med Kalundborg Kommune om mentorkorps, at der blev økonomi til at leje lokaler på Kalundborg Station.

- Det var afgørende for at vi kunne få en lejekontrakt med DSB, siger Louise Kolbjørn.

Samtidig blev Louise Kolbjørns ansættelse øget til 28 timer om ugen.

Leder for medskabere

Louise Kolbjørn har i sit arbejde blandt andet søgt fonde, styret projekter og været tovholder for de frivillige medskabere, så de 28 timer har hurtigt fået ben at gå på.

Symb er også blevet certificeret som socialøkonomisk virksomhed.

- Man skal lede på en anden måde overfor frivillige medskabere. Mennesker, der bidrager frivilligt, bliver drevet af meningsfuldhed, og man skal sikre sig, at det er sjovt at være med, siger Louise Kolbjørn.

I januar 2019 fik Symb sit eget sted på Kalundborg Station, og efter mange frivillige kræfter havde gjort rent og istandsat lokalerne, åbnede Symb i marts 2019.

Herefter gik det stærkt med at få flere aktiviteter, og i dag er der cirka 25 forskellige aktiviteter og 170 medlemmer af Symb.

Nye kræfter og ny model

Louise Kolbjørn og Symb holder afskedsfest fredag den 1. oktober fra 14-16, hvor man vil fejre de resultater, som man har nået gennem årene samt den nye begyndelse for både Louise Kolbjørn og for Symb.

I løbet af efteråret skal Symbs bestyrelse lave en ny organisationsmodel for fremtiden, som skal være mere decentral og på flere hænder.

Når midlerne fra Veluxfonden udløber til næste år, skal der også findes ny kapital til husleje og drift.

Louise Kolbjørn har ikke et nyt job på hånden.

Hun bor til daglig ved Føllenslev med sin mand og tre børn på 7, 13 og 15 år, som går på Højbo Friskole.

I fritiden er Louise Kolbjørn spinninginstruktør, og hun dyrker crossfit.

- Nogle slapper af ved at male eller meditere, men jeg gør det ved at få pulsen op og løfte tunge ting, smiler Louise Kolbjørn.

Louise Kolbjørn ved endnu ikke, hvad hun skal arbejde med. Hun vil meget gerne fortsætte med at arbejde med fællesskaber. Det kan være i en kommune, en virksomhed, en fond, en NGO og inden for det boligsociale område.

- Jeg er drevet af, at vi har et samfund, som bliver mere og mere polariseret. En undersøgelse viser, at 20 procent ikke synes, at de er en del af et fællesskab. Det vil jeg gerne være med til at ændre, siger Louise Kolbjørn.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk