8. maj 2021
5 Tårns Motion hædret med radikal pris. Fra venstre ses Erik Johnsen, kunstner Britt Zenth og radikal formand Hans Munk.
gallery icon

Se billedserie

5 Tårns Motion hædret med radikal pris. Fra venstre ses Erik Johnsen, kunstner Britt Zenth og radikal formand Hans Munk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svedige prismodtagere rost for at skabe liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svedige prismodtagere rost for at skabe liv
Kalundborg - 20. januar 2016 kl. 08:27
Af Eva Lyng Johansen

Der var propfyldt med svedige og glade løbere i 5 Tårns Motions klubhus i Lundemarken i Kalundborg.

For sjette gang skulle partiforeningen Det Radikale Venstre i Kalundborg uddele »Liv i Kalundborg«, og denne gang var valget faldet på 5 Tårns Motion, løbeklubben i Kalundborg, som har 250 medlemmer, og som i år har fejret 10 års jubilæum.

- Vi giver prisen til en person eller forening, som er med til at skabe liv i Kalundborg. Tit når jeg sidder på mit kontor om aftenen, så kommer I løbende og blinkende forbi. Det ser rigtigt godt ud, sagde formand for Det Radikale Venstre i Kalundborg, Hans Munk.

Han roste foreningen for dens kammeratskab og fællesskab, og for at der er plads til både nybegyndere og langdistanceløbere i klubben.

5 Tårns Motion blev også rost for at arrangere mange løb og andre aktiviteter i Kalundborg, som får folk til at komme til Kalundborg.

Det var formand for 5 Tårns Motion Erik Johnsen, som modtog prisen, som var et maleri lavet af kunstneren Britt Zenth fra Røsnæs.

Maleriet afbildede Vor Frue Kirke som henvisning til 5 Tårns Motions, og så var der en masse aktive kvinder på billedet også.

- Der er kun kvinder. For i mit univers er vi kvinder kronen på værket, sagde kunstneren med et stort smil.

Nogle af mændene mente nu godt, at der kunne have være plads til et par enkelte mænd, og der var forslag om at tilføje dem senere.

Maleriet blev studeret nøje af medlemmerne, inden det blev hængt op i klubhuset.

- Det er dejligt, at de har fået øje på os, og vi er jo kommet i fint selskab med tidligere prismodtagere, som Kino Den Blå Engel, Multihuset, Røsnæs Udvikling og Beboerforening og Amfiscenen, sagde formand Erik Johnsen til Nordvestnyt.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk