23. september 2021
Kalundborg Kommune vil fortsætte med at ride på en stærk vækstbølge. Det tyder alle tegn på, mener borgmester Martin Damm (V).Foto: Mie Neel
Kalundborg Kommune vil fortsætte med at ride på en stærk vækstbølge. Det tyder alle tegn på, mener borgmester Martin Damm (V).Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svært at se hvad der kan stoppe Kalundborgs vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Svært at se hvad der kan stoppe Kalundborgs vækst
Kalundborg - 14. september 2021 kl. 09:45
Af Ulrik Reimann

Der, hvor Kalundborg allerede står stærkt, går det bragende godt. Og på de mindre stærke områder som eksempelvis antallet af borgere med videregående uddannelser, er det på vej i den gode retning. Så med den aktuelle fremgang lagt oveni er det rigtig svært at se, hvad der kan stoppe væksten, og dét gælder et langt stykke ud i fremtiden for Kalundborg Kommunes vedkommende.

Sådan lyder den positive melding fra Kalundborg Kommunes borgmester, Martin Damm (V), som pointerer, at den nordvestsjællandske købstad nyder godt af store industriers tilstedeværelse. Det har blandt andet udløst, at Kalundborg er den kommune på Sjælland uden for København med den største andel af jobs inden for industrien.

Det er oftest det store »lokomotiv« Novo Nordisk, der nævnes i denne sammenhæng, men erhvervsgrundlaget i Kalundborg er heldigvis meget bredere, siger Martin Damm:

- Vi har også Novozymes, Equinor Refinery, Avista Green, Saint Gobain Gyproc, Asnæsværket, NOV Flexibles, Kalundborg Havn med flere, og Chr. Hansen er på vej. Desuden har vi en underskov af underleverandører med meget stærke kompetencer inden for alle fag. De er helt afgørende for, at de store kan fungere og opfylde deres vækstpotentialer, forklarer borgmesteren.

Med de særdeles solide investeringer, som de store industrier lægger i Kalundborg - på den høje side af fem milliarder kroner i fjor - er der absolut ingen tegn på, at nogle af dem kan finde på at forlade Kalundborg selv på længere sigt, vurderer Martin Damm.

På uddannelsesområdet er der opgraderet med Absalons nye ingeniøruddannelser og bioteknikeruddannelsen, og Martin Damm tror på, at arkitektuddannelsens afdeling for byplanlægning kommer til at trives i Kalundborg, hvor de studerende blandt andet vil få mulighed for samspil med virksomhederne.

- At motorvejen kommer helt til Kalundborg er også et stort fremskridt, og så skal vi have set på rute 22 til Slagelse, siger borgmesteren og nævner, at den stærke fremgangstendens inden for erhvervslivet stiller krav til kommunen:

- Vi skal bakke virksomhederne op, vi skal hjælpe med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og nye borgere, hvilket vi lykkes rigtig godt med, og så skal vi arbejde for gode logistiske forhold blandt meget andet. Dét har vi selvfølgelig tænkt os at blive ved med, siger Martin Damm.

Det grønne område vurderes også at have fortsat stort vækstpotentiale for erhvervslivet, og her konstaterer Kalundborgs borgmester, at man lokalt har været mange år foran den grønne bølge, der for alvor har ramt store dele af verden i nyere tid.

Den industrielle symbiose i Kalundborg med genanvendelse af reststrømme på kommercielle vilkår imellem symbiosepartnerne har 60 år bag sig, og det viser, at industri og miljø også kan spille godt sammen, siger Martin Damm.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk