24. september 2021
Fredag fik flere studentervogne ved Kalundborg Gymnasium og HF kørselsforbud. I et af tilfældene fordi chaufføren ikke havde noget kørekort. Her ses nogle af de studenter, hvis vogn ikke blev tilbageholdt.
Fredag fik flere studentervogne ved Kalundborg Gymnasium og HF kørselsforbud. I et af tilfældene fordi chaufføren ikke havde noget kørekort. Her ses nogle af de studenter, hvis vogn ikke blev tilbageholdt.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studentervognschauffør havde ikke noget kørekort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studentervognschauffør havde ikke noget kørekort
Opdateret 26. juni 2020 kl. 17:26
Kalundborg - 26. juni 2020 kl. 17:04
Af Anna Egeris Karstoft

Fredag måtte færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi udstede kørselsforbud til flere af studentervognene ved Kalundborg Gymnasium og HF.

arrow Læs også: Fejl ved fire af seks studentervogne

- Så vidt jeg ved, er det tre køretøjer, der har fået et kørselsforbud, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Mads Olesen, der dog ikke kender til begrundelsen for forbuddene.

Ifølge vicerektor ved Kalundborg Gymnasium og HF Mads Seneberg Christensen, der var til stede på gymnasiet, skyldtes et af forbuddene, at føreren af studentervognen ikke havde noget kørekort.

Det kommer bag på Mads Olesen, der kalder det »noget af det allermest simple« at sikre, at chaufføren er i besiddelse af et kørekort.

Han kan fortælle, at politiet hvert eneste år standser køretøjer, som ikke opfylder kravene, men at han ikke før har oplevet, at en studentervognsfører er blevet taget uden kørekort.

- Det overrasker mig en del, at vognmanden ikke har kontrolleret chaufføren, for hvorvidt han havde et kørekort, siger vagtchefen, der kan oplyse, at det er vognmændene, der har ansvaret for at sikre, at både vognene og chaufførerne opfylder de krav, der er.

- Det er jo simpelthen for at beskytte studenterne og sørge for, at de ikke dratter ned af ladet, at vi har ekstra fokus på studenterkørsel, siger Mads Olesen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk