19. oktober 2021
Fra venstre er det Klaus Koksby Hansen, filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn i Kalundborg, formand for Symb, Søren Mariegård,samt Kjeld Christensen, bestyrelsesmedlem i Sparekassen Sjælland Fonden, som står bag donationen på de 100.000 kroner. Foto: Jørn Nymand
Fra venstre er det Klaus Koksby Hansen, filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn i Kalundborg, formand for Symb, Søren Mariegård,samt Kjeld Christensen, bestyrelsesmedlem i Sparekassen Sjælland Fonden, som står bag donationen på de 100.000 kroner. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studenterhus på vej - 100.000 kr. til Symb fra sparekassefond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studenterhus på vej - 100.000 kr. til Symb fra sparekassefond
Kalundborg - 13. oktober 2021 kl. 15:27
Af Jørn Nymand

Kalundborg
Søren Mariegård, formand for Symb, blev en ekstra meget glad mand onsdag, da Kjeld Christensen, medlem af bestyrelsen i Sparekassen Sjælland Fonden og filialdirektør Klaus Koksby Hansen, Sparekassen Sjælland-Fyn i Kalundborg, dukkede op hos Symb på Kalundborg Station med en dejlig stor check.

- 1000 tak for donationen til projekt Studenterhus i Kalundborg. I Symb er vi rigtig glade og også lidt stolte over den anerkendelse, man viser os. Vi er blevet næsten seks år og er kommet langt i bestræbelserne på at lave det vi primært arbejder for - nemlig fællesskaber, fortalte Søren Mariegård ved overrækkelsen af pengene.

Symb rummer i dag omkring 25 forskellige aktiviteter i det multifunktionelle hus. Som et eksempel på mangfoldigheden fortalte Søren Mariegård, at Symb tirsdag både husede en barselscafé, om formiddagen, et møde mellem socialøkonomiske virksomheder om eftermiddagen og fællesspisning om aftenen med foredrag af en fremtidsforsker.

- Med donationen på de 100.000 kroner får vi mulighed for at arbejde med et område, vi også brænder for - fællesskaber for studerende i form af et studenterhus. Vi bor jo i en by med gymnasier og adskillige andre ungdomsuddannelser og med den nye biotekby og de uddannelser, som er placeret der og udsigt til arkitektuddannelsen, så er drømmen om et studenterhus jo meget nærliggende, mener Søren Mariegård.

Han peger på, at et studenterhus kan være medvirkende til at man ikke føler sig ensom og udelukket fra fællesskaber.

- Kalundborg skal være et fedt sted at være studerende i, konkluderer Søren Mariegård.

Han takkede endnu en gang for den store donation fra Sparekassen Sjælland Fonden - det største beløb man har fået fra privat sponsor.

For at fortælle lidt om spændvidden i den økonomiske støtte, sparekassen giver, sagde Klaus Koksby Hansen, at man for nylig havde sponsoreret en bus til en flok ungdomshåndboldspillere fra Raklev, som meget gerne ville køre sammen til Næstved, og nu er sparekassens fond på banen med en donation på 100.000 kroner.

- Vi understøtter og bidrager gerne til det lokale liv, og på den måde spiller vi en rolle lokalt på flere niveauer i sparekassen.

Kjeld Christensen er selv bruger og medspiller hos Symb ved forskellige arrangementer, så han kender meget til Symb og var glad for at være med til at donere de 100.000 kroner, som yderligere kan udvikle Symb, som for 95 pct. vedkommende drives af de mange engagerede medarbejdere.

- Og der jo ikke noget bedre end at støtte nogle, som er skaber noget nyt. Det er jo det, der skal til - initiativer, mener Kjeld Christensen.

Omkring 150 til 200 personer benytter sig af de mange muligheder hver uge normalt i Symb, men det tal er man endnu ikke nået helt op på igen efter coronaen

Symb har 180 medlemmer.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk