16. december 2017
Storken Jens var på alle læber i sidste uge, da den landede i Søren Moos Christensens have. Nu er den desværre død. Privatfoto
Storken Jens var på alle læber i sidste uge, da den landede i Søren Moos Christensens have. Nu er den desværre død. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storken Jens er blevet kørt ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storken Jens er blevet kørt ned
Opdateret 12. oktober 2017 kl. 10:48
Kalundborg - 12. oktober 2017 kl. 10:37
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge kom Gørlev for alvor på landkortet, da historien om storken Jens florerede i medierne. Storken, der blev udruget i Gundsølille, ville ikke flyve fra reden og tage på træk mod Afrika, og i stedet bosatte den sig på en gård ved Gørlev Landevej.

Tirsdag aften måtte den dog lide sit endeligt, da den desværre blev kørt ned lige før Shell-tanken på Gørlev Landevej - fire kilometer fra sit hjem.

Ifølge storkens vært Søren Moos Christensen blev den døde stork fundet ved vejen af en forbipasserende fugleinteresseret mand fra Røsnæs, og ud fra ringmærket på de lange storkeben kunne de konstatere, at det var Jens, som var død.

- Det er meget trist, og jeg er godt nok ked af, for man når jo at få et forhold til sådan et dyr. Så sent som i søndags fløjtede jeg efter den derhjemme, og så kom den og blev fodret. Hvis det kun var mig alene, der kom, så kunne jeg komme inden for en meter af den, fortæller Søren Moos Christensen, der sidst så storken i live tirsdag eftermiddag.

- Da så jeg den flyve fra os og ned mod byen, så jeg fulgte efter den i bil. Jeg fandt den ved gartneriet i Gørlev, hvor den havde stillet sig, og så tænkte jeg, at den nok ville overnatte der. Det nåede den så ikke, for manden fandt den omkring klokken 21-22 om aftnenen, lyder det fra Søren Moos Christensen.

Nu har han hentet storken hjem, og den ligger i hans fryser. Planen er at den skal gives tilbage til parret i Gundsølille, hvor den oprindeligt kom fra - muligvis til udstopning.

- I gåseøjne er det rart at vide, at den nu er død, for hvis den var blevet taget af ræven, ville vi aldrig få det at vide. Så nu behøver jeg ikke bekymre mig eller gå og kalde på den, siger storkefaren, som gerne tager imod flere storke.

- Det har været en meget speciel oplevelse at komme så tæt på et dyr, og jeg tager gerne imod igen, hvis der engang skulle lande en ny stork i min have, siger han.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk