27. oktober 2020
Børn og barnlige sjæle myldrede torsdag til familiedag på Ubby Bibliotek, der i år stod i maskinernes tegn. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Børn og barnlige sjæle myldrede torsdag til familiedag på Ubby Bibliotek, der i år stod i maskinernes tegn. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store, spændende maskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store, spændende maskiner
Kalundborg - 15. oktober 2020 kl. 16:18
Af Thomas Rye

Familiedag på Ubby Bibliotek stod i år i maskinernes tegn. Parkeringspladsen udenfor var således torsdag fyldt med lastbiler, brandbiler, gravmaskiner og andet spændende, som børn og barnlige sjæle kunne få lov at nærstudere.

Det har i flere år været en fast tradition, at Ubby Bibliotek sammen med lokalrådet arrangerer en familiedag i efterårsferien. Tidligere har man blandt andet holdt kæledyrsdag og bygget med Lego. I år blev der imidlertid tænkt anerledes stort.

Parkeringspladsen foran biblioteket var således fyldt med store maskiner torsdag eftermiddag. Der holdt traktorer og lastbiler, en brandbil og en rendegraver. Her var noget for børn i alle aldre med hang til maskiner.

- Det var en lokal lastbilschauffør ved navn Ole Bo Jensen som kom med ideen. Han arbejder for Frode Laursen, der var med på både at stille biler og lidt merchandise til rådighed for arrangementet, fortæller Niels Brødsgaard fra Ubby Lokalråd.

Brandbilen var blandt de mere populære attraktioner torsdag eftermiddag. Brandmand Per Hasselbach kunne desuden lokke med, at have medbragt plastikbrandhjelme, som han rundhåndet delte ud af til de besøgende børn.

At komme op og sidde i den store lastbil var også populært.

- Kan du køre sådan en mormor, spurgte tre år gamle Nora betaget.

Hun blev lidt skuffet, da mormor måtte indrømme at det kunne hun ikke, men glemte det dog snart, da hun fik øje på nogle af de andre spændende køretøjer.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk