23. september 2021
Det er ud fra kajen her, at den nye skibbro efter planen skal strække sig over 50 meter ud i vandet. Nu bliver arbejdet ud til at blive forsinket af arkæologiske forundersøgelser. Foto: Per Christensen
Det er ud fra kajen her, at den nye skibbro efter planen skal strække sig over 50 meter ud i vandet. Nu bliver arbejdet ud til at blive forsinket af arkæologiske forundersøgelser. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor udvidelse af Havneparken bliver forsinket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor udvidelse af Havneparken bliver forsinket
Kalundborg - 15. september 2021 kl. 18:11
Af Aske Hald Knudstrup

Egentlig havde Michael Høy, havnefoged for Kalundborg Vesthavn, håbet, at arbejdet med at udvide Havneparken kunne være begyndt i løbet af efterårets første måneder.

Det bliver imidlertid senere, at udvidelsen, der inkluderer en stor badezone og en ny skibbro i forlængelse af Skibbrogade, kan komme i gang.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der står for arkæologi i de østlige danske farvande, har nemlig meddelt, at de vil lave dykkerundersøgelser i havneområdet. De dykkerundersøgelser forventes gennemført i den første uge af november.

- Det kommer til at forsinke os, for vi har måtte vente med at sende arbejdet i udbud, siger Michael Høy.

Han hørte først om planerne i starten af august, hvor Vikingeskibsmuseet - som de har ret til ifølge museumsloven - meddelte, at de ville undersøge området, før noget arbejde kunne gå igang.

Umiddelbart er der tale om en standardprocedure fra museets side, oplyser Morten Johansen, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet og teamkoordinator for marinarkæologiske undersøgelser.

- Det skyldes, at Kalundborg er en middelalderby, så derfor agerer vi ud fra en forventning om, at det kan være, at undersøgelserne finder frem til nogle ting, siger Morten Johansen.

Tror ikke på fund

Den næste etape omkring Havneparken har en anslået anlægssum på over 35 millioner kroner, og ifølge de hidtidige planer skulle det stå færdigt i løbet af det første halve år af 2023.

Udover den nye skibbro, som kan strække sig over 50 meter ud i vandet, indebærer det også, at der skal laves en ny havneindsejling, og de ydre værker udskiftes for at sikre roligere vand.

Ganske vist foregår noget af arbejdet i et andet område end tidligere omkring Havneparkens renovering, men havnefoged Michael Høy undrer sig alligevel over, at Vikingeskibsmuseet vil lave undersøgelser.

- Jeg skal ikke kloge mig, men jeg mener ikke, at de finder noget. Vi har lavet meget præcise opmålinger, som vi har sendt dem, hvor der ikke er tegn på, at der er noget, siger Michael Høy.

Samtidig fortæller havnefogeden, at de rådgivere, man har benyttet, er af den overbevisning, at man normalt ville undgå dykkerundersøgelser, fordi udvidelsen foregår »inden for de dækkende værker på havnen«.

I udbud alligevel

Selv om det af gode grunde er uvist, om dykkerne fra Vikingeskibsmuseet finder noget af arkæologisk værdi, vælger Kalundborg Kommune nu alligevel at gå i gang med at sætte det store projekt i udbud.

- Nu sætter vi det i udbud, og så bliver det med en klausul, der tager højde for, hvis man skulle finde noget i havnen, siger Michael Høy.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk