21. september 2019
27 unge deltog i weekenden, da Kirke Helsinge Idrætsforening for første gang inviterede til en hel weekend med computerspil. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

27 unge deltog i weekenden, da Kirke Helsinge Idrætsforening for første gang inviterede til en hel weekend med computerspil. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor succes med computerspil i Kirke Helsinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor succes med computerspil i Kirke Helsinge
Kalundborg - 19. august 2019 kl. 10:43
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirke Helsinge Idrætsforenings første forsøg med en weekend med E-sport blev en stor succes.

- Vi havde aldrig prøvet det før, og vi havde ikke rigtig nogen ide om opbakningen, men vi fik fuldt hus. Vi havde 27 deltagere inklusiv de tre administratorer. De fleste af dem var mellem 10 og 14 år, men vi havde også en mindre gruppe af deltagere som var over 15, fortæller Birgit Pedersen fra Kirke Helsinge Idrætsforening.

Deltagerne mødtes i et lokale på Kirke Helsinge Skole fredag aften klokken 19.00 og satte deres computere op. Derefter stod resten af weekenden i computerspillets tegn, og først søndag klokken 12.00 blev de mange computere lukket ned.

- Undervejs havde vi konkurrencer i flere computerspil såsom Fifa og Fortnite. Derudover blev der også givet pokal til den deltager som udviste det bedste kammeratskab. Den pokal viste sig at være meget eftertragte, fortæller Birgit Pedersen.

Kirke Helsinge IF arbejder allerede nu på at gentage weekendens arrangement.

- Med den opbakning, ville vi være nogle skarn, hvis vi ikke holdt et lignende arrangement. Vi håber at kunne gentage succesen i efterårsferien, men datoen er endnu ikke helt på plads, siger Birgit Pedersen.

Derudover planlægger Kirke Helsinge IF også, at man på lidt længere sigt vil have e-sport som et tilbud i foreningen.

- Inden vi når så langt, skal vi dog først have fundet nogle egnede lokaler og uddannet nogle instruktører, men denne weekend viser, at der bestemt er grobund for at dyrke e-sport i Kirke Helsinge, mener Birgit Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk