

Se billedserie
Kalundborg: Sidst på formiddagen tirsdag kontaktede en læser Nordvestnyt og fortalte, at der var en større politiaktion i gang på Lerchenfeldvej i Kalundborg.
Det viste sig at være rigtigt. Ved en adresse tæt på byskiltet holdt en længere stribe sorte biler, både personbiler og varevogne, men hvad politifolkene lavede på adressen, kunne ikke ses fra vejen.
Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands presseafdeling bekræfter, at de sorte biler var en del af en politiaktion:
- Det handler om en ransagning. Jeg kan endnu ikke fortælle præcis, hvad det gælder, siger Charlotte Tornquist, der dog godt kan fortælle, at det ikke handler om drabssagen fra p-pladsen ved Meny den 17- november, hvor to mænd blev dræbt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her