13. august 2020
Tre gange så mange som normalt var ude at køre med veterantog søndag, hvor folk kunne komme på en togtur som i gamle dage.
gallery icon

Se billedserie

Tre gange så mange som normalt var ude at køre med veterantog søndag, hvor folk kunne komme på en togtur som i gamle dage.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for gammeldags togtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for gammeldags togtur
Kalundborg - 12. juli 2020 kl. 18:24
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En duft af benzin havde spredt sig på perronen i Høng, hvor Vestsjællands Veterantog søndag morgen holdt klar med sit lille motortog fra det forrige århundrede.

Børn, forældre og bedsteforældre ventede forventningsfuldt på en tur tilbage i tiden, imens mænd i blå uniformer og kasket sørgede for, at alle fik en papirbillet i hånden.

Fut fut!, lød det højt fra førervognen, efter alle var kommet ombord.

En gruppe havde taget plads i en af de gamle togkupéer med skydedør og læderbænke, hvor de indtog medbragt kaffe og morgenbrød, alt imens kornmarker, træer og gårde gled forbi uden for vinduet.

Andre stod med vind i håret på de små platforme mellem trævognene og fulgte med i, hvordan toget bumlede af sted mod Gørlev med 30 kilometer i timen.

Efter 20 minutters kørsel ad de gamle skinner, der sidste gang blev brugt til offentlig togdrift i 1971, tårnede den gamle sukkerfabrik op forude og varslede om, at toget var ankommet til trinbrættet i Gørlev, hvor der var mulighed for at strække benene og få sig en sodavand eller kop kaffe.

Endnu flere steg omborg på tilbageturen, hvor 133 passagerer var med toget. Det var cirka tre gange så mange, som på en normal søndag, fortalte Jan Erik-Johansson, der baneansvarlig hos Vestsjællands Veterantog,

Det skyldes, ifølge ham, at billetterne i øjeblikket sælges til halv pris som en del af regeringens sommerpakke.

Man kan komme ud at køre med det gamle motortog mellem Gørlev og Slagelse de næste tre søndage, hvor billetterne også kan købes til halv pris.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk