27. september 2021
Næsten to hundrede deltagere mødte op til Kalundborg Turistforenings arrangement om AP Pension og Kalundborg Kommunes stort anlagte byudviklingsprojekt. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Næsten to hundrede deltagere mødte op til Kalundborg Turistforenings arrangement om AP Pension og Kalundborg Kommunes stort anlagte byudviklingsprojekt. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for bymidtens fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for bymidtens fremtid
Kalundborg - 27. juli 2021 kl. 19:31
Af Thomas Rye

Formand for Kalundborg Turistforening Hans-Henrik Nielsen var meget tilfreds med fremmødet ved tirsdagens arrangement på Klostertorvet.

arrow Læs også: Utilfredshed med midtby-planer sendt til Ankestyrelsen

Næsten 200 tilskuere mødte op for at høre om Kalundborg Midtby og de konsekvenser som AP Pensions byudviklingsprojekt vil have for området.

- Det er et fantastisk flot fremmøde, og viser at der er mange som stadig er usikre på dette projekt, mente formanden.

På første halvdel af arrangementet var lokalhistorikeren Palle Bruun Olsen guide. Han koncentrerede sig om området omkring Klostertorvet, ruinen af Kalundborg Slot og Højbyen, og fortalte om den rige historie som den del af Kalundborg har. Det var især byudviklingsprojektets påvirkning af Kalundborgs historie, både eksisterende bygninger og ruiner samt eventuelle fund som stadig gemmer sig i jorden, som Palle Bruun Olsen talte om.

Selve Kaalund Kloster var historikeren ikke så bekymret for.

- Indvendig er der ikke meget tilbage af det originale Kaalund Kloster som kan blive ødelagt, og den ydre skal er fredet, så den sker der ikke noget med, sagde han.

Konsekvenserne for ruinerne af Kalundborg Slot og for Højbyen bekymrede til gengæld Palle Bruun Olsen mere.

- Jeg mener, at man burde stoppe op og tænke sig rigtig godt om inden man kastede sig ud i dette projekt. Når man har gjort det, så bør man gøre det en gang til, sagde han og fortsatte:

- Vi rører ved det område i Kalundborg som er absolut rigest på historie, og hvis man har en seriøs ambition om at få Højbyen på Unescos verdensarvsliste, så bør man virkeligt overveje konsekvenserne af alt det man nu vil gøre, sagde han.

Herefter gik turen til Klosterparken, hvor Hermann Hansen overtog ordet.

I forvejen har Hermann Hansen markeret sig som en markant modstander af projektet, og han har blandt andet været med til at starte en underskriftsindsamling imod det. Han lagde da heller ikke skjul på, at han var stærkt kritisk overfor både AP Pensions projekt og fremgangsmåden som Kalundborg Kommune har valgt.

- I andre kommuner her på Sjælland inviterer man almindelige borgere med på råd ikke kun i høringsfasen, men interessegrupper som kan give ideer inde udsendelsen til høring. Denne sag ser ud til at være vedtaget før borgerne har hørt om det, sagde Hermann Hansen, der hellere så Klosterparken omdannet til en oplevelses- eller skulpturpark.

- Det kunne være spændende at bruge en park til det, at noget som er unikt, skabe noget for alle, skabe glæde, skabe oplevelser og opmærksomhed, sagde han.

arrow Et overgreb mod bymidten
27. juli 2021 kl. 19:29 Opdateret: kl. 19:29
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk