19. maj 2019
Morten Hansen (tv) og Jan Malev, stationsleder i Kalundborg (til højre) flankerer fire jubilerende brandfolk: Leif Juul , Tom Koustrup, Henning Sand og Claus Fabrin. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Morten Hansen (tv) og Jan Malev, stationsleder i Kalundborg (til højre) flankerer fire jubilerende brandfolk: Leif Juul , Tom Koustrup, Henning Sand og Claus Fabrin. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stationsleder: - Vi er da ikke altid enige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stationsleder: - Vi er da ikke altid enige
Kalundborg - 05. januar 2019 kl. 15:53
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg står her ikke for at sige undskyld, men jeg skal gerne erkende, at der kan falde lidt knubbede ord fra tid til anden.

Der blev brugt rigtig megen energi i 2018 på at sætte beredskabet sammen, og strukturen er nu godkendt.

Men jeg synes også, at det har været frustrerende for station Kalundborg at vente så længe på analysen. Vi har fået at vide, at vi fortsætter som deltidsstation. Så er vi da et stykke ud ad vejen. Men vi er da ikke altid lige enige om det hele.

Stationsleder på Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg, Jan Malev, havde meget på hjerte i en grundig og uddybende tale ved stationens nytårsparole på Rynkevangen lørdag med det meste af beredskabets lokale besætning fra de forskellige enheder foruden Gørlev, der er blevet en selvstændig enhed med 16 medarbejdere.

Men kuren havde også (aktiv) deltagelse af direktør for Vestsjællands Brandvæsen, Helle Søeberg, og af borgmester Martin Damm (V) der roste det resultat, der er kommet ud af beredskabskommissionens arbejde.

- Jeg synes, at vi har grund til at være tilfredse med resultatet. Det tror jeg også, at de kommende år vil vise. Der kan sagtens vise sig at være behov for justeringer, men grundlæggende er det min vurdering, at der er skabt et godt grundlag for arbejdet, sagde Martin Damm - og tilføjede:

- Det er et vigtigt arbejde, I udfører. Vi kan ikke undvære jer.

Helle Søeberg berørte indirekte de langvarige bestræbelser på at skabe et fornuftigt beredskab.

- I skal vide, at jeg altid lytter til det, I siger. Jeg vil dialogen. Men sommetider agerer jeg også ud fra et bundet mandat, sagde hun.

2018 blev et arbejdsmæssigt travlt år for Vestsjælland Brandvæsen. Årsagen er - naturligvis - den langvarige tørke, som gav mange ekstra opgaver. Også et betydeligt ekstra antal blinde alarmer.

Helle Søeberg sagde, at Vestsjællands Brandvæsen i 2018 udførte 1860 udkald - mod 1782 året før.

- Af tallene kan vi se, at der især hen over sommeren, hvor tørken for alvor slog igennem, var mange ekstra opgaver foranlediget af varmen. Der var travlt, men det er dygtige folk, vi har, på alle felter, sagde hun - og nævnte tre brande, der skabte særlig opmærksomhed. Branden på Holbæk Sygehus i juni, branden på Egemarke Gods i august - og fabriksbranden i Tølløse i oktober.

Der var flere brand-jubilæer at markere: Leif Juul, 20 år, Henning Sand, 20 år, og Tom Koustrup, 10 år - alle fra Gørlev. De fik hver og én nogle ord med på vejen af stationsleder Morten Hansen. Og så var der Claus Fabrin, værkstedet i Kalundborg. Han blev, på underholdende vis, hyldet af Jan Malev.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk