16. oktober 2019
Lars Jordt står her foran sit sommerhus, hvor der på nabogrunden skal bygges et stort sommerhus blot 2,5 meter fra skel.
gallery icon

Se billedserie

Lars Jordt står her foran sit sommerhus, hvor der på nabogrunden skal bygges et stort sommerhus blot 2,5 meter fra skel.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhusejer utilfreds med kommunes dispensation fra regler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhusejer utilfreds med kommunes dispensation fra regler
Kalundborg - 20. september 2019 kl. 12:27
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lars Jordt har haft sommerhus i første række i Drøsselbjerg Strandpark i 20 år, hvor han som tidligere skibsingeniør har nydt at følge skibstrafikken i Storebælt.

Nu er der imidlertid udsigt til at udsigten bliver generet.

På nabogrunden har Kalundborg Kommune nemlig givet den nye ejer byggetilladelse på et hus, som bryder med områdets tinglyste deklaration og reglerne for sommerhusområder om skelbyggelinje og højde.

Det har Kalundborg Kommune gjort, selvom Lars Jordt, de andre naboer og Drøsselbjerg Strandparks Grundejerforening har protesteret mod Kalundborg Kommunes dispensationer.

- Hvor er retssikkerheden henne, når Kalundborg Kommune blot ser bort fra alle mulige regler, og i stedet godkender byggeriet, som om det er et villaområde, spørger Lars Jordt.

Dispensation til 2,5 meter

Normalt skal der være fem meter til skel i sommerhusområder, men i dette tilfælde er der blevet givet dispensation til, at der kun skal være 2,5 meter til skel.

Huset bliver på 162 kvadratmeter med kælder samt terrasse.

Kalundborg Kommune skriver selv i byggetilladelsen: »Sommerhusets tætte placering på skel, vil give mere skyggekastning på nabogrunde end hvis byggeretten var overholdt, men vi skønner ikke at skyggen fra sommerhuset vil falde på nabogrundenes primære opholdsarealer, og at skyggen derfor ikke vil være til væsentlig gene.«

Det er Lars Jordt lodret uenig i.

- Kombinationen af at huset bliver så stort og det kommer til at ligge så tæt på skel, gør at det vil virke meget overvældende og generende i forhold til ophold på terrassen, siger Lars Jordt.

Henrik Hjernø Sørensen har også sommerhus i Drøsselbjerg Strandpark, og han er repræsentant for grundejerforeningen, som har 83 boligejere. Grundejerforeningen skrev i høringssvaret, »at det påtænkte byggeri ikke kan godkendes/accepteres i lyset af de drastiske dispensationer kommunen har indvilget i at yde.«

Grundejerforeningen skrev også i høringssvaret: »Hvis denne bygning opføres som antaget vil den være betydeligt skæmmende for området og afvige fra de normale byggekrav og således være ødelæggende for området i sin helhed. Naboer vil så absolut blive forstyrret af et byggeri af denne art.«

Det vil danne præcedens

Grundejerforeningen påpeger også, at dispensationerne vil danne præcedens, og »fremtidige byggerier vil kunne udføres efter alle kunstens regler og området vil dermed afvige fra alle nuværende krav.«

Derfor har grundejerforeningen også bedt om et møde med Kalundborg Kommune, hvor man gerne vil tale om dispensationer, brug af deklarationer og i det hele taget generelt om administration af byggesager.

- Når Kalundborg Kommune vælger at se bort fra regler, så skal det i hver fald begrundes, siger Henrik Hjernø Sørensen.

Føler sig magtesløs

Lars Jordt føler sig magtesløs i forhold til det kommende byggeri, hvor han og de andre naboer har kæmpet imod Kalundborg Kommunes dispensationer uden held.

Han understreger, at han ikke har noget imod byggeriet - blot de dispensationer, som er blevet givet.

- Jeg fik at vide, at jeg kunne klage til Nævnenes Hus over afgørelsen, men det viste sig, at de ville ikke behandle klagen, siger Lars Jordt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk