19. september 2019
Salget af sommerhuse stiger på Vestsjælland. Folk har for alvor fået øjnene op for Kalundborgs værdier og tilbud. PR-foto
Salget af sommerhuse stiger på Vestsjælland. Folk har for alvor fået øjnene op for Kalundborgs værdier og tilbud. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerhus-salget fløjter derudaf i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerhus-salget fløjter derudaf i Kalundborg
Kalundborg - 25. marts 2019 kl. 17:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årstiden er normalt ikke højtid for sommerhus-køb, men det har ikke holdt ikke køberne tilbage. Vinter er blevet til forår for sommerhus-salget. Med 1111 salg i januar og februar stikker 2019 alle tidligere år i årtiet. Det er 13 pct. flere handler end i 2018, der indtil nu var det hidtil bedste år.

I Vest- og Sydsjælland går salget frem med 19 pct. - og her er der stor fremgang i flere store sommerhus-kommuner. Odsherred er nummer 1 i landet, og med en fremgang på 47 pct. holder kommunen sikkert fast i den førerposition. Guldborgsund går frem med 61 pct. og Kalundborg med 43 pct.

- Jamen, vi kan ikke få hænderne ned i vores Vestsjællands »Provence«, lyder det fra indehaver Iben C. Nielsen, der er ejendomsmægler i home Kalundborg:

- 60 pct. af vores fremvisninger i weekenderne p.t. er på fritidshus. Forrige weekend havde vi 19 fremvisninger af fritidshuse, og vi har måtte kalde ekstra hjælp ind i weekenderne for ikke at skuffe nogen.

Iben C. Nielsen forklarer, at folk for alvor har fået øjnene op for områdets værdier og tilbud.

- Vores område er særdeles attraktivt, da vi har Danmarks tre største vingårde, den anmelderroste gourmetrestaurant Naes, der ligger i første række til Kalundborg Fjord, 18 hullers golfbane og så er Røsnæs lige blevet kåret til at komme med i Danmarks Naturkanon, siger hun og tilføjer spontant:

»Vi er så stolte og så glade«.

- Vi oplevede tidligt forår med tocifrede grader i februar, så det har givet gode muligheder for fremvisninger og grobund for tidlige sommerhus-fornemmelser, siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i home-kæden.

Hvis tingene fortsætter som normalt for sæsonen, vil sommerhus-salget vokse frem mod juni, hvor styksalget historisk set topper.

- Sommerhuskøberne meldte for alvor deres tilbagekomst i 2017, hvor det blev muligt at finansiere 75 pct. til meget lave renter. Det var med til at sende sommerhusene på den bølge af fremgang, som husene og lejlighederne mange steder i landet allerede nød godt af, siger Michael Dalsager.

2018 endte faktisk lå lidt under salget i 2017, men nu ser vi altså et flot comeback, hvor en del af årsagen skal findes i, at der er bygget friværdi op ud over hele landet, og at renten har taget endnu et dyk ned.

Med kun to måneders salg i 2019 rummer statistikken nogen usikkerhed, understreger home, men tingene tegner lyst lige nu.

1111 er 71 flere solgte huse end alle forårsmånederne i 2011 - marts, april og maj - tilsammen.

1111 er også flere handler end i forårsmånederne marts og april i årene 2012-2014.Og de 578 solgte sommerhuse i februar 2019 er 94 flere end i marts 2016.

Kilde: Boligsiden og home, sommerhushandler i hele landet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk