30. september 2020
Solen går ned over Røsnæs - efter et forsvindingsnummer bag et lavt skylag.
gallery icon

Se billedserie

Solen går ned over Røsnæs - efter et forsvindingsnummer bag et lavt skylag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solnedgang over Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solnedgang over Røsnæs
Kalundborg - 26. juli 2018 kl. 10:54
Af Claus Sørensen

Det siges, at man ikke kommer sovende til noget.

Det passer nu ikke helt.
Tag nu denne artikel...

Når man i en snes år nemt og bekvemt har oplevet Røsnæs, har set hundredevis af solnedgange og stadig er fascineret - hvorfor så ikke også prøve at komme endnu tættere på naturen, være i den, blive i den og bruge af de muligheder, der byder sig til for alle, der har lyst.

Kalundborg Nyts udsendte har ladet handling følge tanke og to sommerlørdage pakket rygsækken og set solnedgange fra første parket med to sheltere som udsigtsplatform og overnatningssted. Under den åbne sommerhimmel.

arrow Læs også: Sebastian på frøjagt på Røsnæs
En dagdrøm

Det begyndte med den helt ny shelter i skrænten lige under Røsnæs Fyr.
Det begyndte som en dagdrøm - om at sidde der og nyde en solnedgang.
Hvofor så ikke også blive og sove og lade sig favne af sommernatten.

I vandkanten

Det er i sandhed vandkantsdanmark.
Shelteren under fyret er solidt plantet. Høj og ikke specielt afskærmet. Helt ny. Et ly til at sætte sig og nyde udsigten.

Man kan diskutere, om den shelter er velegnet til overnatning. Men hvorfor begive sig ud i diskussioner, når sommeren er mild, varm og god og man selv kan prøve det af.

Derimod kan man sagtens diskutere - og skælde sig selv ud over - fornuften i at tage et liggeunderlag med, der er lige så tyndt som et stykke fladbrød.

#1157146

Shelteren byder sig til lige under fyret. I bogstaveligste forstand bygget ind i skrænten. Hævet fra stien, der fører rundt om pynten.

Her skvulper bølgerne næppe ind, selv når vejret er hårdt, men åben - meget åben - det er den. Vinden når ind. Går det an at tage en overnatning her?

Her og nu

Vi reder op. »Vil I overnatte her?«, spørger forbipasserende på stien lige under shelteren.

Der er to-tre meter til havet herfra og rækken af store sten, der tjener som bølgebrydere.

Det er mildt, men blæsende. Vinden er frisk og hørbar. Her brager det løs, når det bliver efterår. Men det er sommer. Sommeren 2018. Den bedste i mands minde.

Her er vi. På Vestsjællands vestligste punkt. Det allervestligste.

#1157145

En pragtfuld sommerlørdag. Vi er midt i magien. Tilskuere til - nej i aften, i nat og i morgen tidlig deltagere i - naturens skuespil i denne pragtsommer.

Her nydes stilheden. Tre lystfiskere er i gang lige derhenne om hjørnet. En i waders ude i vandet, de to andre på kysten, en af dem siddende i en magelig festivalstol. Piben, tobakken, tændstikkerne og piberenserne har han parkeret i armlænets øl-lomme.

Her er der skruet ned for tempoet. Her hentes man ind i nuet. Mobiltelefonen holder sig helt i ro. Der er hverken telefon- eller internet-forbindelse.

En følelse af velvære fylder. Vi er, hvor vi er. På stedet. I øjeblikket.

Lidt til den anden side har en fotograf sat sig på en sten helt ude i vandkanten, har monteret kameraet på stativ og venter på, at solen går ned.

Mens vi venter, tager vi en dukkert. Den medbragte vandhund er mindst lige så glad for dukkerten som vi.

#1157147

Skibet og solen

Klokken nærmer sig 22. Den store røde kugle nærmer sig horisonten.

Om lidt så nær, at vi føler, vi næsten kan række ud efter den. Og alligevel 150 millioner kilometer væk.

Varmen stråler ned fra denne livgivende stjerne. Den sol, som giver liv og er betingelsen for, at vi sidder her denne sommeraften. Nu i dens sidste stråler denne lørdag.

Det er poetisk. Betagende. Naturens opførelse af et skuespil, der genopføres aften efter aften. Ens og dog forskellig fra aften til aften.

Et skib på vej fra Storebælt og op i Kattegat nærmer sig fra syd langt derude. Glider frem mod solskiven.

Da det meste af solen er under horisonten og kun den øverste cirkelbue er synlig over Samsø, passerer skibet. Skygger for solens sidste stråler. Tiden står et øjeblik stille. Betagende smukt.

Skibet holder sin kurs og forsvinder mod nord. På vej mod fjerne horisonter med sin last.

#1157148

Glimt på glimt

Solen forsvinder bag Samsø. På vej et nyt sted hen for at skinne på andre.

I morgen tidlig dukker den op igen - på den anden side fyret.

Vi lægger os. Sover. Vågner. Sover. Vågner. Det forbistrede tynde liggeunderlag. Men takket være det får vi glimt på glimt af natten, mens det mørker og lysner. Ser skibstrafikken. Hører vinden. Nyder bølgeskvulpet. Oplever en ny dag gry.

#1157149

#1157150

En mild nat - men udsovet søndag morgen. Nej. Men det hele værd.

Vi ville prøve.
Vi vovede det. Og sikken oplevelse. Sikkert til nu de færreste forundt - men prøv selv. Shelteren står der sommer og vinter. I blæst og stille.
Igen-igen
Det gør shelteren 100 meter fra Naturrummet i Kongstrup også. En rigtig shelter beregnet til overnatning.

Hvad med også at prøve den.
Vi gør det lørdagen efter. Denne gang med en foldemadras til at sikre lidt mere søvn.

#1157151

Her er roligt. Kun lidt vind.
Der er udsigt, men et træ står i vejen for et panoramaview. Træet giver læ, når det blæser. og det skaber også perspektiv. Inde fra shelteren kan vi se ud over Kirkebugten og fjorden.

Igen er det solnedgangen, vi vil opleve, før vi lægger os.

Vi går de få hundrede meter videre til skrænterne ved fjorden.

Der er flere timer til solnedgang, så vi tager stien ned til vandet og tager en dukkert fra badebroen.

Og så opad igen til et godt udsigtspunkt for at nyde naturens skuespil.

#1157153

Dacapo!
Solnedgang.
Denne gang betragtet fra skrænterne og videre ud på Røsnæs med Ulstrup, kirken og møllen lyst op bagfra.

Solen går - øv! - denne lørdag aften ned i et lavtliggende massivt skylag, men under det er der lidt plads.

Får vi solen at se igen, inden den når horisonten?

Vi venter.
Og ja, der kommer den igen under skylaget. Sænker sig langtsomt. Som en fremkaldelse efter en festforestilling i teatret. Dacapo!

Dens lys er otte minutter om at tage rejsen ned til os.

Solnedgang over Røsnæs. Betagende og ny hver gang.

Norge har Nordkap. Danmark har Røsnæs.

#1157154

arrow At vandre er balsam for sjælen
24. juli 2018 kl. 03:43 Opdateret: kl. 11:05
arrow Fyrtårn får et ansigtsløft
19. juli 2018 kl. 17:17 Opdateret: kl. 09:03
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk