21. juni 2021
Skoleleder Annette Bønlykke (t.v) og Hanne Rasmussen for tre år siden ved velkomsten af Hanne Rasmussen som ny afdelingsleder på Sejerø Skole og Børnehus. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Skoleleder Annette Bønlykke (t.v) og Hanne Rasmussen for tre år siden ved velkomsten af Hanne Rasmussen som ny afdelingsleder på Sejerø Skole og Børnehus. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søger ny leder til ø-skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Søger ny leder til ø-skole
Kalundborg - 11. maj 2021 kl. 19:17
Af Eva Lyng Johansen

Hanne Rasmussen stopper som afdelingsleder på Sejerø Skole og Børnehus efter tre år for blive ordblindelærer på VUC i Roskilde.

- Jeg er 61 år, og jeg vil gerne bruge resten af mit arbejdsliv på at være lærer, siger Hanne Rasmussen.

Hun har tidligere arbejdet for VUC i Roskilde.

- Nu har jeg prøvet at være leder, og nu vil jeg tilbage til at være lærer, siger Hanne Rasmussen, som bor på Sejerø.

Skal favne bredt
Annette Bønlykke, som er leder af Gørlev Skole og Sejerø Skole, oplever, at der er interesse for afdelingslederjobbet, hvor man har ansvaret for dels Sejerø Skole med 13 elever, dels børnehuset med 10 elever i alderen seks måneder og seks år.

- Afdelingslederen skal være gearet til at være et lille sted med få elever, en lille medarbejdergruppe og et sted, hvor alle kender alle, siger Annette Bønlykke og fortsætter:

Vedkommende skal også favne bredt i forhold til kompetencer, fordi der er en mangfoldighed af opgaver, der skal løses.

I jobopslaget fra Kalundborg Kommune står, at den kommende afdelingsleder skal have mod på ø-livet, være handlekraftig og synlig, men samtidig anerkendende og lyttende.

Lederen skal også have en læreruddannelse med fag, som vedkommende brænder for.

- Hvis man har en lederspire i maven, er det også et godt sted at starte, siger Annette Bønlykke.

Jobbet adskiller sig væsentligt fra andre job, ved, at det er placeret på en ø.

- Når vi har fået ansat nye, har det ofte været folk med kendskab til Sejerø, som gerne vil udleve drømmen om at bo en ø, siger Annette Bønlykke.

Hvis man vælger ikke at bosætte sig på øen, skal man være isndstillet på at arbejdslivet bliver meget formet efter Sejerøfærgens sejlplaner.

- Beboerne håber på at få afdelingsleder, som vil bosætte sig og gerne med en stor børneflok, siger Annette Bønlykke et smil.

Der vil være jobsamtaler i juni, og jobstart 1. august.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk