17. maj 2021
Endnu engang får socialområdet efter­givet et million­underskud i forbindelse med overførslen af budgettet til næste år, oplyser formand for socialudvalget Gitte Johansen (V).
Endnu engang får socialområdet efter­givet et million­underskud i forbindelse med overførslen af budgettet til næste år, oplyser formand for socialudvalget Gitte Johansen (V).
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialområde får tilført millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialområde får tilført millioner
Kalundborg - 10. oktober 2020 kl. 06:00
Af Anna Egeris Karstoft

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at kommunalbestyrelsen må komme kommunens hårdt pressede socialområde til undsætning, når regnskabsåret skal gøres op, og bundlinjen hos det sociale område viser røde, tocifrede ­millionbeløb.

I år bliver ingen undtagelse, for kommunalbestyrelsen har besluttet at nulstille voksenspecialenhedens budget ved årets udgang, oplyser Gitte Johansen (V), der er formand i socialudvalget.

Allerede i slutningen af august viste prognoserne en budgetoverskridelse med 25,7 mio. kroner ved årets udgang i voksenspecialenheden.

Og ifølge udvalgsformanden er det netop dette merforbrug, politikerne i kommunalbestyrelsen er blevet enige om at nulstille i forbindelse med budget 2021.

- Vi kan jo ikke slæbe rundt med et evigt underskud. Vi har fået gennemanalyseret hele området. Alle sager er blevet gennemgået for at se, om der er noget uhensigtsmæssigt, og det er der ikke, det er simpelthen demografien, der presser os, folk har brug for hjælp i længere tid, siger Gitte Johansen.

Formelt set skal det oparbejdede underskud i voksenspecialenheden håndteres til marts i forbindelse med overførselssagen fra 2020 til 2021, står der i en hensigtserklæring i budgetaftalen.

Burde man ikke have justeret budgettet for et år siden, så det var mere realistisk?

- Hvert år har vi øget budgettet efter, hvad estimatet var. Så det gør vi jo. Vi har også sat en pulje af med fem millioner, fordi vi ved, at det her område er så usikkert, siger udvalgsformanden og refererer til en demografipulje, der fra næste år hæves fra fem til ni millioner kroner årligt.

I forbindelse med budget 2021 har politikerne desuden besluttet at tilføre voksenspecialenheden 10,1 millioner kroner til løbende drift næste år, 6,4 mio. kroner i 2022, 5,3 mio. kroner i 2023 og 4,5 mio. kroner i 2024.

Kan man så regne med, at budgettet ikke overskrides til næste år?

- Jeg har sagt hvert år, at jeg forventer, at budgettet holder, og det har jo ikke holdt, så jeg kan kun sige, at vi holder skarpt øje med det, siger Gitte Johansen og tilføjer:

- Det her er ikke udtryk for, at vi har hævet servicen, det handler om, at vi har fået flere ældre, og det kan godt være, at vi ikke har nået toppen endnu, siger hun.

Sidste år endte socialområdets regnskab med en budgetoverskridelse på 13,2 mio. kroner, i 2018 var overskridelsen på 49,3 mio. kroner og 2017 på knap 34 mio. kroner.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk