24. maj 2019
Tirsdag morgen var Jens Larsen, også kendt som »Skilte-Jens«, ude at sætte smiley-skiltene op. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag morgen var Jens Larsen, også kendt som »Skilte-Jens«, ude at sætte smiley-skiltene op. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smileys lærer bilister om ny vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smileys lærer bilister om ny vej
Kalundborg - 12. december 2018 kl. 19:09
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et større trafikalt projekt, som har handlet om at nedbringe hastigheden gennem Eskebjerg, er nu tilendebragt.

Tirsdag blev der derfor sat flere sæt midlertidige skilte op ved den nye 2 minus 1-vej i Eskebjerg, som er blevet etableret for både at nedbringe farten og sikre de bløde trafikanter.

På en 2 minus 1-vej skal en bilist holde sig på vejens midte, mens bløde trafikanter hører til i vejens sider.

Kommer der en modkørende bilist, må man trække ud og deles om vejen, men bilisterne skal stadig køre med hensyn til cyklister og gående - og om nødvendigt blive bagved, indtil den modkørende bil er passeret.

Det viser de nye skilte med glade og sure smileys på en enkel og pædagogisk måde.

Foreløbig skal skiltene vise bilisterne vejen i fem uger, hvorefter Kalundborg Kommune vil evaluere på, om det har hjulpet i bestræbelserne på at få en mere sikker vej gennem Eskebjerg.

- Den her vejtype handler om at vise hensyn over for de svage trafikanter, og vi er interesserede i at finde ud af, om vi kan ændre den trafikale adfærd gennem byen, siger vejingeniør Jytte Nørup, der glæder sig over, at det hastighedsdæmpende projekt nu er færdigt.

- Projektet blev sat i gang, fordi der var et stort ønske blandt beboerne i Eskebjerg om at få sænket farten. Derfor er hastighedsbegrænsingen nu også 40 kilometer i timen. Vi mærker allerede nu, at initiativet har haft en effekt, ligesom også den nye rundkørsel er med til at bevare hastigheden lavt. Hastigheden er kommet ned i byen, og jeg synes, vi har været med til at give byen et løft, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk